Rosenborg

46

DET ANDET ROSENBORG II

1618, efter at Panelværket (?) var færdigt. De to høje Mar­ morkaminer i hver sin Ende af Salen var leveret t il Opsæt­ ning af Catsolini Plaquadrant i Amsterdam 1619, ligesom „den store Alebaster Skorsten“ i det nordre Gemak paa 1. Sal; og i samme Aa r bliver de første Malerier t il Loftet færdige fra F ra n ts C le y n ’ s og R e in h o ld T h im 's Haand, men de sidste Billeder blev ikke opsatte før i 1624. Da Loftet helt skiftede Charakter, og Bjælkekonstruk­ tionen i Taget formodenlig forandredes under Frederik IV (1705), er det nu vanskeligt for os at gøre os en Forestilling om den oprindelige Ordning; v i ved ikke , om Loftet har været vinkelbrudt, idet Fladerne fulgte Indersiderne af Spær og Hanebaand, eller om det var tøndehvælvet efter en Del af en Cirkelbue, hv ilke t sidste vilde stemme med Prinsen af Anha lts Ord (1623), at Salen var „oben gewölbet und ohne Säulen“ og med Charles Ogier’s Ord (1634) „en hvælvet Sal“ (Aula fornicata). Regnskaberne giver ingen Oplysninger om Kompositionen; der nævnes kun, at der fra Begyndelsen leveres 29 (!) store Trærammer, som b liver stukkeret og for­ gyldt, og tillige 63(!) smaa Tavler „under Lo fte t“ . I Inventariet af 1698 nævnes der 30 Loftsmalerier. A f de bevarede Billeders Størrelse, som varierer meget, men som dog med en enkelt Undtagelse kan fordeles i tre Grupper i Henseende t il Bredde, kan v i slutte, at der var taget Hensyn t il den skiftende Fag­ bredde ned igennem Salen, idet en mindre Gruppe svarede t il Fagbredden (2,90 M.) i den sydlige Del — over det første lille Rosenborgs „røde Sal“ — , og en anden mindre Gruppe svarede t il Fagbredden (3,40 M.) i den nordre Del, medens den største Gruppe varierede omkring den gennemsnitlige Bredde (3,13 M.). De tidligst leverede Billeder af Frants

Kilder 35