Rosenborg

DET ANDET ROSENBORG II 45 c. 114 M 2. for de to Rum tilsammen, eller c. 92 M 2. for Ge­ makket alene. Da v i kender Bredden (8,35 M.), kan v i beregne Længden t il c. 11 M., hvilket er Læ ngden af „ V in ­ t e r s t u e n “ n e d e n u n d e r . Senere kaldtes Salen, formodentlig efter de brogede Fliser „d e n b u n te S a l“ , medens den gamle Sal i den modsatte Ende kaldtes „d e n røde S a l“ , formodentlig efter den røde Bundfarve i Tavleloftet. A f de „brogede“ Fliser er nu kun en lille Rest tilbage foran Kaminen, og i Loftet sidder nu et Parti af Tavlerne fra den „røde“ Sal (opsat 1705), hvilket er temmelig forvirrende. Ved sit Besøg paa Rosenborg (1623)(1) førtes P rin s e n a f A n h a l t først ind i dette lige fuldendte nordre Gemak og „det forgyldte Kammer", som han beskriver nøjagtigt, idet han giver os den Oplysning, at Familiebillederne var op­ hængte i det første (formodentlig efter, at den „røde“ Sal havde faaet sit Gyldenlæder): „Derfra — fortsætter han — gik v i op i en stor Sal, som er i Højden af Huset og er udstyret med smukke Malerier, der forestiller hele Menneskelivet (2), og F i­ gurer støbt af Gibs; denne Sal er hvælvet foroven og uden Søjler, og den har to Kaminer af Marmor“ . Denne „ la n g e S a l“ — som først i den begyndende Romantiks Tider i Slutningen af det 18. Aarhundrede kaldtes „Ridder­ salen“ — var under Arbejde fra Stukkatørernes Side fra Maj i 1636 afregnes i „gemene Stenhugger Alen“, efter at Christian IV (1628) havde paabudt kun at bruge den „sjællandske Alen“ (0,644 M.), giver det ikke. (1) Se Kapitlet „Samtidige Skildringer af Rosenborg“. (2) Charles Ogier (1634) — se det i foregaaende Note nævnte Kapitel — siger, at Billederne forestillede „Menneskenes Beskæftigelser og Fornøjelser i alle Aldre"

Kilder 32