RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

PORTNERSAGEN 213 strid t med Jensen i 7 Aar, a t det kun er undtagelsesvis, denne er aldeles ædru, a t han i sin berusede Tilstand svirer omkring paa Knejper og Kipper, og a t han da ikke blot er vrøvlevoren, men løgn­ agtig og uforskammet. »Vel veed jeg, a t hans to Formænd ogsaa vare i høj Grad forfaldne. De døde begge af delirium tremens«. Men bortset fra, a t det er usømmeligt, a t Regensens Portner er »et ringe- agtet, fast i Dyrenes Klasse nedsunket Individ«, er det ganske ufor­ svarligt a t lade en saadan Mand have Tilsyn med noget saa ansvars­ fuldt som Gaardens Gas- og Vandvæsen. — Ja, til visse — i 7 Aar I Om Portnerens senere Skæbne skal endnu kun nogle Ord tilføjes. Paa Møn fik han Ophold og Arbejde hos en Gaardmand og var under Tilsyn af Pastor F. Boj sen i Stege og Herredsfoged Hother Hage. De indløbne Bulletiner fra disse tegnede godt, Synderen syntes virkelig a t have re tte t sig. Efter et Aars Forløb mente derfor Gram i en Skrivelse til Bestyrelsen, a t der var alvorlige Grunde til a t tage den forviste til Naade. Stipendiebestyrelsen gik med hertil, skønt den mere skeptisk holdt for, a t »man desværre har Grund til a t betvivle et godt Udfald«. Selv den gamle Fabricius fandt, at »det er vel mere at ønske end a t haabe, a t han nu vil slaae ind paa en anden Vei«. Men Gram levede i Haabet. I April 1867 indsatte han paany Jensen med en Formaningstale, og Glæden varede til Oktbr. Saa hedder det d. 23.: »Endnu idag var Portneren ei ædru. Det er den gamle Vise, som begynder.« Fra nu af gaar det i Virkeligheden paa den gamle Melodi til Febr. 1868, da det blev rent galt under Brændeleverancerne, og det Rygte udbredte sig paa Gaarden, a t Portneren blev drukket paa Pelsen af Brændehandlerne, som derefter foretog Svigagtigheder ved Brændets Maaling. I hvert Fald var han ganske uarbejdsdygtig, og Gram maatte indstille ham til endelig Afsked. Da den hidtil­ værende Ordning under Suspensionen havde vist sig fuldt forsvarlig, fik Portnerkonen ogsaa for Fremtiden Lov til at fortsætte med Hjælp af Regenskarlen .160 Portnersagen er ikke blot et kulturhistorisk Dokument, den er først og fremmest af Værdi til Belysning af Provsten. I gennem saa godt som hele sin Funktionstid saa han gennem Fingre med en saa upaalidelig Tjener, skønt han selv indrømmede, a t den Bestilling, som denne ganske forsømte, var fuld af Ansvar og Betydning. Angaaende Grams Forhold i det daglige Liv til Alumnerne, er det vanskeligere a t danne sig et Skøn. Dagbogen viser, at Provsten ofte maatte »tale alvorligt« med den ene eller anden af dem, og under­ tiden drejede det sig om Forseelser af meget graverende Art, saa a t