RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

214

EK SAMEN SRE SULTATER I T R E D S E R N E

Politiet var med i Sagen. Men til mere end Formaninger blev det sjældent. I det hele synes det, som om det almindelige Studenter­ niveau endnu har ladet adskilligt tilbage a t ønske, og a t den Ned­ gang i Studiernes Intensitet, som var begyndt i Petersens sidste Aar, til Trods for en foreløbig Forbedring i Grams første Tid, væsent­ lig fortsattes gennem 1860erne. Raadspørger man saaledes Stati- stiken, viser den for Kommunitets-Theologernes Vedkommende, at der i Femaaret 1860—64 fandt en Opgang Sted i Laudabilisternes Antal til 52 pCt. (fra 35 pCt. i Petersens sidste Tid), medens Ju ri­ sterne endog avancerede fra 51 pCt. til 81 pCt., og Tallet blandt Medicinerne var stillestaaende (69 pCt. og 67 pCt.). Hertil er dog at bemærke, a t denne Fremgang, om end i mindre Grad, fandt Sted for alle Studenters Vedkommende, idet Theologerne gik frem fra 33 pCt. til 40 pCt. og Juristerne fra 48 pCt. til 60 pCt. (Medicinerne stillestaaende: 63 pCt. og 65 pCt.). Det er altsaa i hvert Fald kun blandt Juristerne, Grams personlige Elever, a t Kommunitetet kan pege paa en virkelig Opgang (de 81 pCt.). Men fortsætter man Under­ søgelsen gennem den sidste Halvdel af Tredserne, vender Strøm­ men atter, idet Theologerne paa Kommunitetet 1865—69 kun kan fremvise 48 pCt. med Laudabilis (de almindelige Studenter 40 pCt.), Juristerne 53 pCt. (51 pCt.) og Medicinerne 65 pCt. (61 pCt.). Det Plus frem for de almindelige Studenter, som Kommunitets- og Regensalumnerne i 1830erne og 1840erne, ja endnu til 1854, havde siddet inde med, er altsaa nu saa godt som tab t, og der gik adskil­ lige Aar hen, før det lykkedes Regensen og Kommunitetet a t gen­ erobre clen tab te Position. Ved Siden af Gram stod den brave, gamle Viceprovst, Frederik Fabricius. I bedste Forstaaelse skiltes han fra F. C. Petersen: »Ja vist har De fordærvet mig ved a t forkjæle mig, og Gud veed, hvorledes det skal gaae mig, naar jeg nu snart skal miste den gode Pleie.« Til Gram blev Forholdet dog ikke mindre godt, og da han kort efter dennes Tiltrædelse havde fejret sin 70 Aars Fødselsdag, hvor ogsaa den nye Provst havde været med til a t hylde ham, takkede han Gud, fordi han ikke havde ladet ham savne Slægt og Venner, der ikke blev træ tte af a t bære over med ham, gamle Invalid. I Virkeligheden følte han sig meget forknyt over sin tiltagende Døv­ hed, og af hans tidligere Idérigdom og Reformlyst var der ikke meget igen. Det sidste var vistnok Tanken om a t forandre Læsebiblioteket, ved at man udskød al den æstetiske Literatur (Reitzel havde for­ øvrigt foræret Regensen for 100 Rdlr. deraf) og skabte det om til