RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

201

ISLÆNDERNE

var 43 Islændere privilegerede Regensalumner, af disse havde ved Udgangen af 1857 kun 12 taget Eksamen, og heraf atter kun 4 faaet Laud. »At der In tet er a t giøre til Ophævelse eller rettere til en fornuftig Begrendsning af dette Privilegium, er en Kræftskade for Regentsen.« Det er ikke uden kulturhistorisk Interesse at følge Optegnelserne om et saadant Par islandske Dioskurer et Aars Tid igennem (Navnene udelades af Diskretionshensyn): »1854. D. 20de Od. X og Y forfulgt af en eller flere Vægtere, slap ind ad Porten. 1855 i Juni insulteret Bjørn i Læsestuen og Gaarden. Skarp Irette­ sættelse. henimod Sommerferien. Henad Natten X kommen udefra med Y og et Par Andre. Formeligt og blodigt Slagsmaal. En Skrivelse til en af de skikkelige Islændere. Nov. Klage af Vægteren (tillige over Z). d. 12te Nov. givet dem skriftligt Tilhold at føre »et sædeligt, roligt og til flittigt Studium anvendt Liv«. (Da X junior undskyldte sig: alvorlig Beskeed til Broderen). d. 25de Nov. modtaget Udskrift af en Politiedom af 31te Oct. 10 RdL Mulet for Fornærmelse mod Vægtere«--------------- Saaledes følte Petersen sig stadig forpligtet til at klappe med den ene Haand og slaa med den anden. Sandt a t sige, har man dog Ind­ trykket af, a t Slagene med Aarene mere og mere blev til smaa ven­ skabelige T ja t .148 I sine allersidste Aar fik den gamle Provst Lejlighed til endnu en Gang ikke blot a t slaa et Slag for Regensianerne, men til med det samme a t vise, a t han havde dyb og dog nøgtern Kærlighed til det virkelige Regensliv. Da der i 1857 var Tale om, a t Universitetet vilde sælge Trinitatis’ Sogns Præstegaard, Regensens Nabo, til en Privatmand, fandt Prof. Petersen sig ikke alene foranlediget til at pege paa Betydningen af, a t Regensgaarden beholdt sit Lufthul mod Vest over Præstegaardens Grund til Krystalgade, men han blev navnlig alarmeret ved Tanken om, a t en ny Ejer ved en Ombygning skulde kunne faa Indkig i det Liv, som levedes i Regensgaarden. Nu kunde han jo ikke længer, som i 1831 (S. 67) beraabe sig paa sin højere Rang af Provst over for Præsten. Men han gav følgende lille Genrebillede: »Dette maa ikke misforstaaes, som var Meningen, at der paa Regentsen foretages, eller bør tillades noget, der ikke tør sees. Men der er nedarvet for Regenslivet en ejendommelig Jevnhed og Uge- neerthed, der vistnok kan misbruges, men som holdt indenfor sine