RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

REGENSKARLEN CHRISTEN HORNUM 199 Johansen Hornum. Hans Romaner var Legio, og om Arten faar man tilstrækkelig Oplysning af en eneste Titel: »Den smukke Fisker­ pige, eller Baronesse de Haen«, men Forfatterstoltheden gik ham til Hovedet, saa a t Karleinspektørerne 1858 maatte afskedige ham for usømmelig Opførsel mod Alumnerne, nemlig »ved a t omtale dem yderst upassende«, fordi de ikke havde ydet hans Talent tilbørlig Respekt. Christen Hornum blev saa i adskillige Aar Stamgæst paa Regensen, hvor han selv kolporterede sine Værker. Som Regel var dog Forholdet mellem Regensianerne og deres Karle rigtigt godt. E t smukt Vidnesbyrd herom er »Understøttelses­ selskabet«, som stiftedes i denne Tid, og som havde til Maal a t tage sig af syge Karle og Gangkoner og a t pensionere dem ved deres Afgang. Mærkeligt for os, a t de af Kommunitetet ansatte Gang­ koner var henviste til en saadan privat Støtte, men Datiden kendte ikke Omsorg fra det offentlige i saadanne Tilfælde. Understøttelses­ selskabet indsatte sin Kapital i »Bikuben«, og der er flere smukke Vidnesbyrd om human Tænkemaade paa Generalforsamlingerne i de følgende Aar .145 Ogsaa Forholdet mellem Alumnerne og Provsten maatte nu betegnes som godt. Der fandtes nok en sagnagtig Tradition om, at det ikke altid havde været saaledes, men paa Indflytterne gjorde den lille, spinkle Gamling med det venlige Ansigt et tillidsvækkende Indtryk; man følte, a t han vilde alle det godt. Naar man ved Hjem­ komsten fra Stiftelsesfesten om Morgenen tidlig under Linden nød den Provstekaffe, hvormed han trakterede, varmede den baade i den ene og den anden Betydning af Ordet. Var han saa noget smaalig med sit Nøglesystem og sit absolute Krav om Regensen som »en Bolig for Flid og Orden«, forstod man, a t han tilhørte den gamle Skole, og man respekterede ham for den uforfærdede Mandighed, han ved kritiske Lejligheder kunde lægge for Dagen. Lidt videre naaede man da ogsaa med ham i de sidste Aar. Mindre Betydning havde det vel, a t man fik et ny t Regensregulativ, som for første Gang blev try k t og omdelt til Regensianerne. Efter Reformen af 1848 var det nødvendigt, a t Regulativet ændredes, men det Udkast, som Petersen havde indsendt til Stipendiebestyrelsen i Septbr. samme Aar, fik han »uden mindste Spor af, a t Bestyrelsen har taget mindste Notits deraf« efter gentagne Anmodninger tilbage den 23. Juni — 1853! Først i Februar 1857 lykkedes det a t faa »Forholdsreglerne« ført igennem, og dette skyldtes kun, at en ny Mand i Bestyrelsen, hans egen vordende Efterfølger, Professor Gram personlig afgjorde