RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

198

REGENS IELLE FE STER

gaardstriden satte derimod Sindene voldsomt i Røre. Ogsaa den grundt­ vigske Bevægelse paavirkede i det Stille adskillige, selv om den efter en Regensianers senere Udsagn var »dengang lidet anset«. Man sam­ ledes i det hele i »Kredse«, og Overgangen fra en saadan med literær og patriotisk Farve til den grundtvigske Vennekreds maatte falde ret naturlig. Men en stor Del af dette Liv blev ført uden for Regensen og unddrager sig derfor som oftest vor Opmærksomhed .144 Hvad der derimod samlede Regensianernes store Masse, var den gode gamle aailige Stiftelsesfest, der dog maatte holdes uden for Regensens Mure. Efterhaanden lykkedes det a t skabe en Række saadanne regelmæssige Festligheder, først fra 1853 en Julefest, som Petersen gik med til a t lade holde paa Gaarden, maaske fordi der paa den Tid af Aaret var saa mange fraværende i Hjemmet. Pro­ grammet var Smørrebrød med Drikkelse, Juletræ med lige saa mange Lodder som Gæster og et tilsvarende Antal Gevinster, endelig en original scenisk Forestilling, hvor der undertiden var et Hib til »en vis Dame«, o: Grevinde Danner. I 1857 fik man et Indflytter- gilde, »for a t nærmere og fortroligere Bekiendtskab kan stiftes«, men i Henhold til de strenge Regler maatte ogsaa dette holdes uden Gaards, nemlig paa den populære Restaurant »Enighedsværn«. Der var dog kun 30 Deltagere, og kloge af Erfaring dæmpede man Stem­ merne ved Hjemkomsten til Gaarden. Det følgende Foraar var man imidlertid bleven saa fin paa det, a t Indflyttergildet holdtes paa Skydebanen, og to Tredjedele af de nye Alumner var nu med dertil. Til Indretningen af disse Fester nedsattes naturligvis stadigt veks­ lende Komiteer, bestaaende af »de bedste Mænd«, og der var herved p lantet den første Spire til a t gøre Regensen til noget mere end en Plads for Studium og Eksamenslæsning. 144 a Det var i Virkeligheden en stilfærdig og hyggelig Tid, men uden Betingelser for a t virke synderligt udviklende paa den akademiske Ungdom. Livet paa Regensen bevægede sig da ogsaa i de gamle Baner*. Man havde de halvaailige Valg af to Karleinspektører, fra 1856 forøgede til fem »for a t lette Arbeidet med Pengenes Indkræv­ ning«. E t af yderste Venstre 1851 stillet Forslag om a t vælge en af Karlene til Inspektør over Alumnerne, sank derimod øjeblikkelig i Graven; saa demokratisk var man da heller ikke. Regenskarlene havde forøvrigt i disse Aar et mærkeligt Medlem i deres Midte, en »Digter«, i hvert Fald i den Johannes Wildtske Genre, Christen * I Maj 1858 ophængtes forøvrigt paa Læsesalen som Udgangspunkt for en Billed- sam ling det berøm te Maleri af Christian IV, skænket af Konferensraad Hauser.