RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

SKAND INAV ISMENS SVÆKKELSE 197 i 1853 eller 1854 blev Tale om skandinaviske Møder. Det første Aar var jo desuden Sindene opskræmmede af Koleraen; — der døde forøvrigt kun een paa Regensen heraf, Portneren; — og i 54 var man optaget af det indre politiske Røre, Kampen om Ministeriet Ørsted. Men i Marts 1855 stod det et Øjeblik paa Lundenserbesøg paa Regensen; Provsten paastaar, vistnok sandt, at der var »ingen videre Interesse derfor«. I hvert Fald kom der ingen Svenskere, da

Passagen over Sundet viste sig umulig. Og da der i Sommeren 1856 virkelig skulde bo nogle norske Studenter her­ inde, før de sammen med Danskerne drog videre til Upsala, kneb det ligesom i 1852 at faa dem anbragte. Gene­ ralforsamlingen beslut­ tede at indbyde 6— 10

F ig. 43. »Gamles« M indesmærke over et v eltalen d e Medlem. (Tegning i Vækkerprotokollen 1869).

Normænd, men Hovedkomiteen med Prof. Clausen i Spidsen anmodede Regensianerne om a t modtage — 30. Man gik ind herpaa, dog saa- ledes, a t man først skulde se, om der ikke andet Steds kunde skaffes Kvarterer. I selve Toget til Upsala deltog kun 10 Regensalumner. Endnu en Gang samme Aar var man ude for Skandinaverne, da der i Oktbr. ventedes Studentersangere fra Lund, men da rejste der sig ogsaa paa Generalforsamlingen Opposition mod, at Sagen skulde betragtes som et Regensanliggende, og Indkvarteringen blev virkelig henvist til de enkelte, som interesserede sig derfor. Det var øjen­ synlig kun en lille Flok, som glødede for de Plougske Tanker .143 Forøvrigt var det netop i Sommeren 1856, at Skandinavismen fik en ny Opblussen ved Plougs Tale paa Upsala Høje, men først i Ti- aarets Slutning kom der Fa rt i den under Indtrykket af Begiven­ hederne i Italien og Tyskland, og dens anden Storhedsperiode begyndte, som fik en krank Afslutning med Krigen 1864. Nok saa stor Betydning som de storpolitiske Spørgsmaal har den stærke religiøse Brydning i Halvtredserne haft for Regensianerne, i hvert Fald for dem af dem, som var Theologei. 1851 forbød Prov­ sten Fremlæggelsen af en Adresse til Gunst for det Spandetske Forslag om Trosfrihed (Borgerligt Ægteskab, Daabstvangens og Edens Ophævelse); om Interessen derfor hører vi dog intet. Kierke-