RegensenGennemHundredeAarAfKnudFabricius_1923

196

SLESVIGSKE ALUMNER 1 HALVTREDSERNE

dent a t fængsle dem. Ud fra deres Klassebevidsthed tænkte og følte de nationalliberalt. Mere Interesse vakte vel det nationale Spørgsmaal, der her i Landet var kny tte t til Ordene Slesvig og Norden. Men heller ikke dette maa vurderes altfor højt. Studenterne fra de slesvigske Skoler var forøvrigt i Følge ministeriel Skrivelse af 22. Novbr. 1851 blevet stillet lige med de kongerigske i Adgangen til Kommunitetet. Nogle Stykker fik ogsaa Bolig paa Regensen, men de synes, den Gang som senere, a t have haft Van­ skelighed ved a t glide sammen med deres kon­ gerigske Kammerater, hvis man da kan stole paa Provstens Udsagn 1857 om nogle Alumner: »Der er overhovedet en Deel Uro hos dem, og Slesvigerne [er] i det Hele noget separatisti­ ske og [bærer] Præg-af mindre Dannelse end de øvrige Alumner, naturligviis Islænderne undtagne .«142 Ejendommeligst er dog Holdningen over for Skandinavismen. Man har det Indtryk, a t Datidens Studenter næsten fik for meget deraf, a t Studentermøderne fulgte for hyppigt paa hinanden. Eller var det rentud sagt det roligere Forhold til Tyskland i den første Halvdel af Halvtredserne, som gjorde Interessen for de nordiske Brødre noget svagere? I Studentertoget til Kristiania 1851 deltog ganske vist 21 Regensianere, men da der i 1852 blev Tale om Besøg af Upsalenserne i København paa Gennemrejsen til Norge, synes det a t have knebet med a t skaffe det fornødne Antal Værter paa Regensen. Fabricius mente straks, a t »i det Hele taget er dette Besøg nok slet ikke kjærkomment«. Endnu saa sent som fem Dage før Gæsternes Ankomst havde foruden Komiteen kun 9 Regensianere tegnet sig. I alt husede man 14 Svenskere, og Provsten indrømmer, a t »Alt var indrettet og gik meget godt; men« — tilføjer han — »der har vist sig kun liden almindelig Interesse blandt Alumnerne, der med Undtagelse af Værterne og faa Andre have holdt sig tilbage. Det vil ogsaa ved disse Sammenkomster vise sig mere og mere, a t Begeistringer ikke kunne etableres paa Commando«. Man vil forstaa, a t det var til Petersens Tilfredshed, a t der hverken F ig. 42. E n forloren Søns T ilbagekom st. (Tegning i Vækkerprotokollen 1869).