Regensen_1858-62

75

Læsestuen bidrog i høi Grad til at holde os hjemme. Det var et Factum, at naar man blev Regensianer, saa gik man op i Regenslivet og kom ikke meget, eller slet ikke i Studenterforeningen eller paa Caféer. Man havde jo alt, hvad man behøvede, hjemme paa «Gaarden», Læsestuen bød os alt, hvad vi kunde forlange i Blade, Bøger, Sel­ skab, Udsigt til Gaden. Vi kunde faa KafTe m. m. bragt derind fra Portneren. Vi drak meget Kaffe. 01 var dengang ikke synderligt yndet. Naar der kom stærkt Regnskyl, skyndte vi os til Læsestuen, for at nyde et Syn, der dengang ikke var sjeldent og som nu ikke mere kan existerc. Kjøbenhavn havde endnu ikke noget Kloaksystem, men derimod anseelige, brede og dybe Rendestene. Naar der nu kom et stærkt Regnskyl, samledes Regnvandet fra Kultorvet med tilstødende Gader og Hauserpladsen og strømmede som en rivende, ' bob­ lende Flod af snavset Vand ned igjennem lille Kjøb- magergade for at søge ned til Høibroplads og Slots­ holmskanalen. Naar nu Strømmen naaede den snevre Passage mellem Regensen og Rundctaarn, antog den en Bjergstrøms voldsomme Character. Det var fælt mudret Vand, der medførte Rendestens- brædter, Træsko, Tørv, Gulerødder, Pærer, Hatte, Halm og utallige andre Gjenstande, og i dens Hvir­ vel svømmede ulykkelige Rottefamilier i rædsom Fortvivlelse og Dødsangst omkring, mistvivlende om at de vilde komme levende derfra. Det var i det Smaa, som om man vilde tænke sig Syndfloden og de urene Dyr, der ikke af Noah vare optagne som Passagerer i Arken. Hunde løb pjaskvaade og sja­ skende Vandet liøit op omkring sig og gjorde Jagt paa de haabløse Rotter. Længe efter at Regnen var sagtnet eller helt hørt op, vedblev denne Over­ svømmelse. Folk, som i den Tro, at Vandet var