Regensen_1858-62
76
faldet, vovede sif» ud, stod fortabte hist og her og speidede efter Steder, hvor de kunde passere, me dens Vandet skyllede dem om Benene. Enkelte Sjovere af Kultorvets Sjover-Corporation stillede sig saa barbenede med opsmøgede Benklæder paa Hjør nerne og bar, imod en passende Godtgjørelses E r læggelse Folk over Strømmen og deponerede dem paa Steder, hvor Vandstanden var mindre høi. At iagttage dette, især naar det var Damer, var os en Kilde til megen Fornøielse, da Damerne un der disse Omstændigheder satte alle Velanstændig- heds Hensyn til Side og skjørtede op det bedste, de kunde, medens deres hvide Strømper kom til at see ud som Karklude. I godt Veir kunde det hænde, at vi vinkede ad en Æblekælling eller anden handlende Kælling, der skraalende af fuld Hals for sine Varer vandrede forbi Regensen. Naar hun saa for nogle Øieblikke holdt op med sit Skraal og kom hen under Vinduet, kjøbte vi Frugt af hende paa den Maade, at vi firede en Hue, hvori Pengene blev lagt, ned til hende. Saa fyldte hun Huen med Frugt og vi heisede den op til os, — ganske som det endnu gaar til udenfor Fængslerne i Italien. Men selv naar alt var stille og intet fra den ydre Verden lagde Beslag paa vor Interesse, var Læsestuen et herligt Opholdssted. Vi drøftede især Æsthetiken, hvortil Bøgerne og Bladene gav os rig Anledning. I den umilde Aars- tid var Aftenerne især hyggelige og fremmede vort indbyrdes Samliv paa den bedste Maade. Alt gik saa rart. Vi kunde nok disputere, ja vi gjorde det af Hjertens Lyst; men jeg mindes ikke at have op levet, at nogen Disput antog en bitter Character eller udartede til Skjænderi. I Politik var vi i alt Væsentligt enige. Der var ingen indbyrdes fjendt
Made with FlippingBook