Regensen_1858-62

74

og betragte den livlige Færdsel. Vi generede os ikke, men sad der i Slobrok og mcd fantastiske Huer og andre Hovedbedækninger og søgte at gjøre os interessante og forhøie vor muligvis medfødte Skjønhed paa enhver Maade, for at henlede de forbi­ passerende unge Kvinders smukke Blikke paa os. Nutildags vilde der være bleven Opløb udenfor, dersom Begensianerne viste sig som vi gjorde. Men dengang vakte det ikke Opsigt. Man var vant til at se de to Vinduer fulde af Begensianere, der var i godt Humeur. I Almindelighed saae Folk venligt op til os. Vi var jo ikke uartige. Især var de unge Tjenestepiger, der gik forbi, henrykte ved de galante Hilsener, vi gjennem Huderne sendte ned til dem. Om det saa var Politibetjentene, saae de med Velvillie op til os i Vinduerne. Den Tids Politibetjente, Bræstrups Politibetjente, var ellers ikke saa meget behagelige Mennesker. De tilhørte det gamle System. Men, underligt nok var de mærk­ værdigt skikkelige og elskværdige mod os. Saavel Regensianere som andre Studenter, f. Ex. dem, der kom fra Studenterforeningen i Boldhusgade, kunde paa Gaden, selv ved Nattetid, saavelsom om Dagen tillade sig en hel Del mere i Retningen af lystige Indfald end andre Mennesker. «Det e'r jo pæne Folks Børn», sagde Betjentene som en Slags Und­ skyldning for at de ikke var saa nøieregnende med os. — Det kan maaske nok være, at der var flere af os, der tilbragte mere Tid ved Læsestuens Vinduer, end godt var. Der var især En, som jeg ikke vil nævne; han sad der næsten altid, af hvilken Grund han fik Tilnavnet «Vinduesposten». Det fik han og derfor fik han heller ikke sin Examen. Men saa giftede han sig med en rig Pige, saa at han godt kunde undvære Examen.