Regensen_1858-62

73 Contubernaler smeltede snart sammen. Det viser sig, at det Venskab, som bandt de to unge (kon­ tubernaler sammen, holder hele Livet igjenncm. Om man bliver nok saa gammel, føler man sig mere og paa en anden Maade knyttet til sin gamle Contubernal end til nogen anden Fremmed, som Omstændighederne ellers har ført os sammen med i Livet. Skulde vi ikke være paa Værelserne for at ar- beide, behøvede vi blot at gaa ned paa Læsestuen eller tage Plads paa en af Bænkene i Gaarden. Man kunde altid være sikker paa der at træffe Kammerater at passiare med. Der fandtes Skakspil og Damspil, men det var ikke meget man brugte dem. Vi fandt det morsommere at passiare. Læsestuen var en ganske fortrinlig Indretning, hvad jeg ikke behøver at forklare nærmere for at godtgjøre dens Fortræffelighed. Den var ikke blot Læsestue, den var ogsaa Conversationsstue, Café og en Slags Forlystelsesanstalt, — og saa blev den brugt som Forsamlingslokale for Generalforsamlinger. Der var to rummelige Værelser, som udgjorde «Læseindretningen*. De havde hvert et 11/a Fags Vindue og laae i Stueetagen ud imod Kjøbmager- gade, altsaa i Kirkefløien. Det inderste Værelse var bestemt til Læsning af Blade og den fremlagte Bogliteratur. Der maatte ikke tales høit. Men det Bud blev aldeles ikke overholdt, eftersom det var ganske umuligt for os at tie stille i længere Tid. Om Dagen var Pladserne ved Vinduerne stærkt søgte. Det var nemlig overmaade morsomt at sidde der