Regensen_1858-62

72

noget. Kun Grevinde Danner var det svage Punkt. Hende kunde man ikke fordrage. Man nærede Mis­ tanke om, at hun blandede sig i Statsstyrelsen paa en uheldig Maade, at hun modarbeidede det natio­ nal-liberale Ministerium, for at bringe sine egne Venner til Roret. Den stærke Bølgegang, der reiste sig mod det bondevenlige Ministerium Rotwitt, var egentlig rettet imod Grevinden. Vi morede os følgelig med at være vittige paa hendes Bekostning, og hun fik Skyld for alt det, vi ikke syntes om. Selv Frede­ riksborg Slots Brand gav man hende Skyld for. Nylaarsoptøierne 1859, som adskillige af Regensi­ anerne tog Del i, vare rettede mod hende og ikke mod Kongen. Sandt at sige, den eneste rigtigt kraftige Opposition, vi kjendte, var Opposition mod hende og hvad hendes var. Man maa dog ikke troe, at vi overhovedet var stærkt bevægede i politisk Retning. Kun nu og da blussede vi op. Til dagligt Brug tog vi os ikke meget nær hvad der gik for sig. Vi havde vor rare Læsestue og den smukke, hyggelige Gaard. Der levede vi et lykkeligt Liv, saa fri for den haarde Verdens Sorger, som man kunde være. Naar vi havde været ude i Byen til vore Informationer, Forelæsninger, Middagsmaaltider, Spadseretoure og andre Forretninger og vi vendte hjem til den gamle røde Gaard og dens svære Port faldt i efter os, saa bredte der sig Ro i vort Sind. Vi følte os hjemme. Det var et Hjem, hvor der var Fred, hvor vi var blandt vore Nærmeste. Vi udgjorde som en stor Familie. Regensen var for os en Oase i Tilværel­ sens Ørken. Vi kunde gaae op paa vore Værelser og passe vore Studier, i stille Fred arbejde paa vor Fremtid. Der var Stilhed. Vel var vi to og to sammen, men det var just det herlige. De to