Regensen_1858-62

70

rive til at drømme, tale og synge om disse Idealer. Det vilde være ønskeligt, om vi nu i vore Dage havde nogle Idealer, som vi og et alt overveiende Flertal af os kunde samle os om. Sikkert er det nu, at Skandinavismens Idé var stor og smuk nok til at være Samlingsmærke for de tre Folk, theoretisk seet. Kjedeligt var det, at saasnart den skulde vise sig som practisk anvende­ lig, saasnart den skulde staae sin Prøve, aldeles ikke svarede til Forventningerne. Da Tyskland ryk­ kede frem til Angreb paa Danmark i 1864, da Bis- marck knyttede sine store Jernhænder imod det lille danske Folk, hvor blev Skandinavismen saa af? Fløiten gik den. Vi blev bedrøvede, fordi vi blev saa haardt skuffede. Det var en stor Sorg for os, da vi opdagede, at Skandinavismen var en Taage. Man kunde see den paa Afstand. Men vilde man gribe den eller gaa ind i den, saa greb man nubem pro Junone. Men alt dette har dog ikke slaaet den skandi­ naviske Idé ihjel. Af og til stikker den Hovedet frem igjen. Intet, som en Gang er skabt, forgaaer ganske. Det omdannes og forandres, men det bli­ ver ikke til Intet. I den Skikkelse, som vi i vore unge Dage saae Skandinavismen, var den et Phan- tom. Det viste Tiden tydeligt nok. Hvordan kan det nu være, at vi ikke dengang indsaae det, men tillagde den practisk Betydning og ansaae dens Realisation som noget, vi nok kunde gjøre os Haab om at opleve under en eller anden Form? Hvorfor spurgte vi ikke os selv, om en factisk Union å la Dronning Margrethe virkelig havde no- gensomhclst Udsigt til at lade sig gjennemføre? Om ikke de tre Folk, Svenske, Norske og Danske, trods al Fraternisering alligevel vare indbyrdes alt for

Made with