Regensen_1858-62

71

uensartede og havde for divergerende Interesser til at de i Længden kunde leve i Fred og Fællesskab med hinanden under eet Tag. Hvorfor undersøgte vi ikke Grunden til at Dronning Margrethes Union ikke holdt ret længe og hvorfor spurgte vi ikke, om der maaske endnu var de samme Hindringer for Unionen som dem, der en Gang havde hidført dens Opløsning? Jeg veed det ikke. Jeg veed kun, at vi f ø l t e varmt for Skandinavismen, men at vi ikke t æ n k t e over den. Vi slugte den hel, om jeg saa maa sige. Vi bearbeidede den ikke og derfor voldte den os Pine, da vi skulde til at drage Næring af den. Selvfølgeligt var der Folk, der rystede tvivlende paa Hovedet ad Skandinavismen, men dem betrag­ tede vi som gnavne Reactionaire, gammeldags Folk, der ikke forstod at følge med den nye Tid. Først senere, da det var for sildigt, opdagede vi, at de havde seet klarere end vi. Men saaledes gaaer det saa tidt Ungdommen. Vor politiske Næring indsugede vi gjcnnem «Fæ­ drelandet» og «Dagbladet*. Disse to Blade var redi­ gerede med betydeligt Talent. Paa Læsestuen og ved Træerne i Gaarden drøftede vi baade Europas almindelige Vel og Danmarks særlige Anliggender. Kong Frederik VII’s Regjeringstid maa man kalde en lykkelig Tid. Alt trivedes godt. Kun var der det med Grevinde Danner. Hun var et Anstød. Regjeringen var vi tilfreds med. Kongen var ganske særdeles populair. Hans Popularitet var saa grund­ fæstet, at han kunde tillade sig adskillige, endog meget vidtgaaende, Extravagancer, uden at de gjorde ---------------

Made with