Regensen_1858-62

69

mægtige franske Keiser eller det italienske Folk vilde bringe Ofre for at forøge deres Armeer med nogle Regensianere. De anede ikke hvad en Regen­ sianer var for En. Det gik altsaa ved denne Lej­ lighed som det gik Emil og Peter i «Flugten til Amerika» — man drukned sin Sorg og fandt sin Trøst paa Bunden af Sagosuppen. Det lykkedes ganske vist tre Studenter, som ikke hørte til Regen­ sianerne, at komme i fransk Tjeneste. Men de led en slem Skuffelse. De blev stukne ind i den franske Fremmedlegion i Algier, hvor de havde det alt andet end behageligt og efter tre Aars Garnisons­ tjeneste paa Grændsen af Sahara, kom de hjem igjen. Det var derfor godt at det gik som det gik. Naar Tanken om Italiens Enhed formaaede at gjøre et saa stærkt Indtryk paa os, saa laae det vistnok tildels deri, at den var en vis Paralel til Skandinavismen. Denne Idé, at de tre nordiske Riger skulde forenes til et Hele, gjennemtrængte jo en stor Del af de tre nordiske Nationer i en lang Aarrække. Den var især bleven greben med en uhyre Varme af den academiske Ungdom. Senere trængte den igjennem til de andre Stænder og en­ delig sanctioneredes den af Nordens Konger, der baade i Ord og Handling viste Tilslutning til den skandinaviske Ide, uden at der dog forelaae Forslag til dens practiske Gjennemførelse. Saasom nu alle andre Studenter, mange Profes­ sorer og andre af Landets fremragende Mænd vare Skandinaver, vare vi Regensianere det ogsaa. «Længe var Nordens herlige Stamme o. s. v. . . . en Gang i Tiden vorder de Eet.» Saaledes sang vi. Vi svær­ mede for Skandinavismen. Jeg var ikke klogere end de andre, vil jeg gjerne indrømme. Det er smukt og rigtigt at Ungdommen har Idealer og at den holder sine Idealer høit, at den lader sig hcn-