Regensen_1858-62

116

En anden sørgelig Begivenhed indtraf kort efter. Der var en ung theologisk Student paa Gaarden, som havde et underligt sirligt og jomfrueligt Væsen. Hans af Naturen smukke, krøllede Haar satte han op i Proptrækkerkrøller, som ellers kun Damer gjør. Det var sjeldent han kom paa Læsestuen og han førte et stille, tilbagetrukkent Liv. Vistnok var han meget flittig og han gav en Del Informationer baade ude i Byen og paa sit Værelse. Han var altid venlig og gjorde et behageligt, men aparte Indtryk. Sær og pigeagtig var han. Hans Contubernal holdt meget af ham, men fandt ham lige saa besynderlig som vi andre. Det var ham paafaldende, at han sædvanligvis kom sent hjem om Aftenen. En Aften kom han slet ikke hjem. Det æng­ stede hans Contubernal, da han i flere Dage havde været meget taus og syntes underkastet sjælelige Lidelser. Flere Gange havde Contubernalen prøvet paa at opmuntre ham og at vinde hans Fortrolig­ hed, for at faa at vide hvad det var, som trykkede ham. Men det var forgiæves. Den følgende Dag kom der en Mand og over­ bragte Professor Gram et Brev. Manden,» som var en Møllersvend fra Svanemøllen, fortalte, at han og de andre Møllersvende den forcgaaende Aften sildigt havde hørt et Skud falde ved Stranden, ikke langt fra Mollen. Da det var en mørk sludfuld Novem­ beraften, kunde det ikke formodes, at nogen var paa Jagt. De var derfor gaaet ned til Stranden med Lygter for at see hvad det kunde være, og havde fundet en fin ung Mand liggende død med cn Pistol i Haanden og et Skud gjennem Hovedet. De havde saa baaret ham op til Møllen og ved at undersøge hans Lommer havde de fundet to Breve,

Made with