Regensen_1858-62

115

En Dag i Middagsstunden, da jeg paa Veien hjem fra Byen kom op ad Kjøbmagergade og nær­ mede mig Kannikestræde, hørte jeg et underligt Klask. Jeg saae Folk standse deres Gang og der- paa ile hen imod Rundetaarn. Andre holdt sig for Øinene og gav sig til at skrige. Da jeg kom hen til det Sted, der tiltrak sig Opmærksomheden, nem­ lig Krogen mellem Taarnet og Kirken, den Krog nærmest Kannikestræde, saae jeg en underlig Rylt Klæder ligge der. Brostenene var oversprøjtede med en graagul Masse. Det viste sig at være et Men­ neske, der var faldet ned fra Taarnet og nu laae der sønderslaaet og ukjendeligt. Hjerneskallen var knust og Hjernen sprøitet ud. Der kom en Politi­ betjent og fik nogle Tilstedeværende til at hjælpe sig med at holde en lille Plads ryddelig omkring den Døde. Man rettede ham ud og han viste sig at være en velklædt ung Mand. Død var han, saa død, som man kan være. Saa kom der en Arbejds­ vogn. Han blev løftet op paa den, dækket til og kjørt bort. Nogle Arbeidsmænd gav sig med Vand­ kander og Koste til at rense Stenene for Blodet og Hjernemassen. En Del Mennesker blev staaende og gloede paa Stedet, hvor han var falden. Men snart gik Færdselen sin vante Gang. Inde i Regensgaarden havde nogen tilfældigt scet op til Rundetaarn, og da havde de bemærket, at en Mand sad oppe paa Gelænderet om Taarnets øverste Platform med det ene Ben hængende uden­ for. Pludseligt svang han sig ud og styrtede ned. Denne rædselsfulde Begivenhed gjorde et stærkt Indtryk paa os og i lang Tid skævede man til den Plet, hvor den unge Mand var falden, som om man fremkaldte sig det uhyggelige Syn igjen, og fra Læsestuens Vinduer kastede man ofte et uroligt Blik derover. 8 *

►