Regensen_1858-62

117

det ene til Professor Gram og det andet til en Dame ude paa Landet. Professoren læste Drevet, som indeholdt en Med­ delelse om, at Brevskriveren vilde begaa Selvmord af ulykkelig Kjærlighed til en ung Pige, hvis Navn og Adresse han opgav. Han havde liere Gange friet til hende, men hun blev ved at give ham Afslag. Paa det mest indtrængende havde han tigget hende om at bønhøre sig. Han havde bedet hende om at flytte i Huset til hans Moder, som gjerne vilde tage imod hende. Men det havde altsammen ikke hjulpet. Han bad sluttelig Professoren om at be­ sørge det andet Brev til hans Moder. Brevet var smukt og godt affattet og det var rørende at læse det. Professoren begav sig efter Adressen hen til den unge Pige. Det viste sig, at hun tilhørte den laveste og mest demoraliserede Klasse af Kvinder. Da Professoren fortalte hende om den unge Mands sørgelige Endeligt, ytrede hun ingen Sorg, men snarere Tilfredshed med at hun, som hun udtrykte sig, nu var bleven fri for hans Overhæng. Man kan ikke nægte, at den Form af Kjærlighed maa kaldes ulykkelig Kjærlighed. Det var ufor- staaeligt for os, der, om vi end ikke kjendte ham nærmere, dog kjendte noget til ham og havde dan­ net os en god Mening om ham, at han, det nette, ret fine unge Menneske, kunde fatte Kjærlighed til et Væsen af den Beskaffenhed.

Sundhedstilstanden paa Begensen var i det Hele taget god. Det var sjældent, at nogen af os blev alvorligt syg. Det hændte ganske vist. Der var