PeterFrederikSuhm_1898

473

Karakteristik af Suhm.

ske kan det betegnes ved det engelske Ord » hum our «, det vil sige, lian kunde forene det Alvorlige med det Spøgefulde; man kunde bringe paa Bane, hvilke Materier man vilde, saa for­ stod han at slaa ind paa dem; en sørgmodig kunde søge ham og kunde gaa opmuntret bort fra ham, en lystig kunde komme til ham og kunde gaa bort fra ham alvorlig stemt, thi ved Samtalen med Suhm havde de faaet noget Nyt at tænke paa*. »Hans Samtaler vare stedse behagelige, og det som fornemmelig gav dem Ynde, var ikke udsøgt Kløgt eller fin Satire, men den blide, venskabelige, bløde Tone, og den rige Meddelelse af Kundskab for dem, som kunde eller vilde benytte sig deraf. Hvor mange søde Timer hans Venner have tilbragt i hans Selskab ved Samtaler, ville de bestandig beholde i kjær Er­ indring. Dertil var han overmaade beskeden, han var den jævne, simple Borger, han var imod enhver som hans Lige­ mand, omgjængelig, kjærlig, fortrolig.« Lauater besøgte Suhm i Øverød den 26. Juni 1793 og han skrev om ham i sin Dag­ bog45: »Ein ruhiger, bescheidner, vernünftiger, unendlich viel wissender, sehr natürlicher und unermüdeter Mann.« Det bedste Selskab han k jendte, udenfor sin allernær­ meste Fam ilie, var dog Vennernes, og dem var han trofast hengiven. De bedste Venner havde han blandt Embedsmænd (af hvilke flere vare Adelsmænd, om end af ung Datum) og Lærde. Suhm regner det »iblandt sine Lyksaligheder« at have kjendt saa mange af »de herlige og fornuftige Mænd,« som vare hans Samtidige, blandt de ældre: Gram, Wøldike, Hol­ berg, Anchersen, Kraft, blandt de Yngre Schøning, Langebek, Luxdorph, Teinler, Adler, Cramer, Hielmstierne, Holmskjold, Gunnerus, Carstens, Erichsen, Lagerbring, Storm, og mange andre. De gik bort alle før Suhm, men en yngre Slægt ryk­ kede ind i de Afdødes Sted: Pram, Hviid, A. Kali, Tliorkelin, Brødrene Sneedorff, Sandvig og mange flere. Guldberg findes ikke nævnet blandt Vennerne, uagtet Guldberg selv i Breve til Suhm slaar paa sit mangeaarige Venskab til Suhm ; men denne har vist ikke stemmet helt overens med ham , og Ira 1784 * Johan Biilow skriver etSted: »Jeg har adskillige Gange 1770 og 1771 spist hos Konferentsraad Lehn i Selskab med ham, Hielmstierne, Suhm, Sturtz og flere. Det var saare behageligt at høre disse oplyste Mænd tale, muntre vare de tillige, men mig syntes, at Klevenfeldt, den mest muntre og talende, dog ikke var den, der altid behagede mig mest.« Biilow var født 1751.