PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

474

boede Guldberg ikke mere i Kjøbenhavn. Suhm var tede til at hjælpe Vennerne, naar de trængte til Penge; saaledes da Langebek skulde til at udgive Scriptores-Samlingen; en anden Gang, da Luxd orph havde faaet det hvide Baand, men ikke var istand til at betale 500 Rdl. for Korset, saa fik han Pengene tillaans hos Suhm, der ikke turde vægre sig ved at tage hans Sølvtøj i Pant*. Gjennem de mange Mindeord og Karakteristiker, som Suhm har skrevet, faar man en Forestilling om et lykkeligt Samliv med mange af de betydelige Mænd, som paa hans Tid levede dels i Trondhjem dels i Kjøbenhavn; hans L iv har været indholdsrigt. Det er her værdt at lægge Mærke til, at Suhm fortrinsvis kom i danske Kredse. Det kan jo ikke være Andet end at han maa have gjort Bekjendtskab med og maa have seet og talt med Personer, Mænd og Kvinder, der hørte til hvad man plejer at kalde de fremmede Kolonier, men disse kunde ikke regne ham til at være en af deies Folk. Forholdet mellem disse fremmede Kolonier og de gode kjøben- havnske Kredse er endnu paa ingen Maade bragt til den rette Klarhed, og det vil maaske aldrig blive det, fordi der ikke er tilstrækkeligt Materiale bevaret til at oplyse dette Forhold, især paa den kjøbenliavnske Side**. Men det er ikke umu­ ligt, at der i det Hele taget har været en Afstand imellem de to Grupper, som det ikke var let at dække over. Læsei man hvad der i de nyere Tider er fremkommet om de Fremmedes, hvorved paa dette Sted især forstaas de Tydsktalende, selv om disse ere Holstenere — deres Levevis, deres Omgang, deres Cirkler, saa maa man nødvendigvis blive slaaet ved saa sjelden der at læse 0111 ansete, dannede, lærde Danske, som omtales mere end i Forbigaaende; man faar let en Fornem* Personalhist. Tidsskrift, 2. R., 2. Bd., S. 119. I dette samme Tids­ skrift, 3. R., 4. Bd., S. 280 findes meddelt, at Suhm paa Anbefaling af Edv. Storm pekuniært støttede Poul Edvard Rasmussen, som er vel bekjendt i den danske Literaturhistorie og som har skrevet Melodien til »Danmark dej­ ligst Vang og Vænge.« ** Det er saaledes ikke let, at danne sig en fyldigere Forestilling om Selskabslivet i højere danske Kredse. Helt undtagelsesvis finder man en Meddelelse som denne, at »Gehejmeraad Hielmstiernes Hus altid var en Samlingsplads for Eliten af de højere Selskabskredse.« Engelstoftiana i Hi­ stor. Tidsskr., 5. R., 2. Bd., S. 357. Hielmstierne var født Kjøbenhavner af borgerlig Herkomst, men blev adlet. Han døde 1780.