PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

472

hjalp Ewald ved i nogle Aar at give ham »Underholdning af sin egen og Venners Pung.« Og naar Suhm ved at omtale saadanne Forhold nævner »Ven« eller »Venner,« saa kan man være saa temmelig overbevist om, at til disse hører han se lv43. I sin Karakteristik af sin første Kone, Karen Angell, skriver Suhm: »Hendes Godædighed ledsagedes af megen Fornuft og Overlæg, og var stundum denne Beskaffenhed nyttig for hen­ des Mand, hvis Godædighed gik undertiden over Grændserne.« Det var altsaa en Svaghed, men en ædel Svaghed hos ham, at gjøre Godt, endogsaa over Maalet. Højdepunktet i denne Goddædighed var, at han aabnede sit Bibliothek for Publikum. Alt dette vidner om et godt Hjærte hos ham. Og at det forholdt sig saaledes, kommer ogsaa frem, naar man faar at vide, at han var en overordentlig mild Mand. Mildheden skinner ud af hans Ansigtstræk og af hans Blik. Kampmann siger: »Hans Hjærte var fri for al Misundelse, al Stolthed, alle hæftige Sindsbevægelser. Som den klare skyfri Himmel var hans Sindsforfatning, Ømhed, Hengivenhed, forekommende Godhed imod hans Venner, Lemfældighed mod hans Under­ givne, Tjenstagtighed mod enhver, som trængte til hans Bi­ stand, Velvillighed mod alle. Saaledes viste han sig i sit Hus, saaledes udenfor. Som Ægtemand, Fader, som Herre, som Ven, var han i alle Tilfælde den føjelige, eftergivende, gode, elskværdige Mand.« Frederikke Brun siger 0111 Suhm, at han var »lieiter, immer wohlgelaunt, dem Wiszbegierigen immer offen und mittheilend, nachsichtig gegen den Unwiszenden.« Det var intet Under, at man søgte og satte Pris paa hans Selskab. Ikke saaledes at forstaa, at han var hvad man kal­ der en Selskabsmand, en Levemand; men man holdt af at høre ham tale og at tale med ham, thi hans Samtale inde­ holdt noget andet end Selskabs-Passiar. Han havde fra tidlig Tid udprægede Gaver til at omgaas Mennesker, kvilket ret træffende er udtrykt saaledes af Joachim Junge, Præsten i Bloustrød, Forfatter til det bekjendte Skrift om den nord­ sjællandske Almues Karakter44: »Suhm var som Ung gammel med den Æ ldre, som Gammel var han ung med den Yngre.« Og her kom ham tilgode en Egenskab, som han besad i rige­ ligt Maal og som kan betegnes med Ordet »Munterhed.« Han har skrevet en lille Afhandling 0111 dette Begrebs rette Betyd­ ning, og hans Forklaring passer til hans eget Naturel. Maa-