PeterFrederikSuhm_1898

Peter F red erik Suhm .

2 9 6

hans Romerreise. Saa meget er vidst, at han var en kjærlig, men svag Ægtemand, en god Fader, klog og tapper Herre, lykkelig i Krig, venlig i Omgang, gavmild mod Fremmede, sine Mænd, sine Skalder, og de Geistlige, særdeles hengiven til Religionens udvortes Tieneste, mistænkelig og ivrig i at holde over sin Høihed, duelig og hurtig, prægtig og ærekiær, hastig til Vrede, listig og mere til- bøielig til at vinde ved Svig og Underfundighed end ved aabenbare Magt; For at erlange et Rige lod han intet være uforsøgt, og an- saae intet for uanstændigt. I Drik var han temmelig afliolden, og finder man det kun siælden optegnet om ham, at han var beskiæn- ket. 1 Henseende til det smukke Kiøn kan og intet bebreides ham, uden det, han af politiske Aarsager forlod Alfifa, for Resten roses han for Kydskhed. Derfor elskede han og god Orden og Skik ved sit Hof, og gav det nyttige Love. De gamle Engelske Love stad­ fæstede han, og forøgede dem med nye. Men de Mægtige over- traadde dem ofte, og taug han ofte hertil, dels fordi kan skyldede dem meget, og de havde hiulpet ham i hans Krige, dels og fordi han elskede sine Venner. Det var ei heller let at holde et talrigt, seiervant og haardt Folk i Ave, som det Danske da var, hvilket ansaae Engelland for sin Erobring. For Resten holdt han god Fred i sine Lande, saa at intet Oprør og Frafald udbrød der, undtagen det i Norge, og var han en stræng Hævner over dem, som enten ved Røverie, Tyverie, eller noget Underslæb giorde mindste Uret. Hvad det Udvortes angaaer, da var han høi og an­ seelig, stærk, og smuk, undtagen at hans Næse var tynd, spids og k rum ,'og forekommer denne spidse Næse endog paa hans Mønter; Derimod var han hvid af Ansigt, havde et smukt og langt Haar og skarpe Øjne. Den Siellandske Krønike hos Lang. II. 008. 023 kalder den Danske Historie, som Saxo skrev, Gesta Danorum, og forsikkrer, at han besad en forundringsværdig og zirlig Veltalenhed; En Sag enhver vel maae tilstaae, der læser hans i 10 Røger forfattede Danske Historie, hvor hans Latinske Prosa er herlig, saa at neppe nogen Skribent af Middelalderen kan deri sættes ved Siden af ham, og hans Vers end herligere, de bedste efter mine Tanker fra Boethii Tid indtil hans, hvorfor og Eftertiden har givet ham det Tilnavn »Grammaticus,« hvorvel man maae tilstaae, at han undertiden be tiener sig af Ord, der ei forekomme hos gode Latinske Skribentere, Om Saxo taler Suhm paa følgende Maade72: