PeterFrederikSuhm_1898

»Historie af Danmark.«

295

ipféif:- '■■ ■' ■/h nes Tænkemaade ingen Ugjerning og at han bør ansees som Fædrelandets Befrier; men prise kan jeg dog ikke hans Hand­ ling.« Kjender man Suhms »Euphron« og har man læst f. Ex. hans »Blandede Tanker,« saa vil man ved at læse disse Citater let iagttage den Overensstemmelse, der er i Opfattelsen af mange betydningsfulde Forhold, saaledes som den er udtalt i disse Skrifter og i »Historien af Danmark.« Men Citaterne ville ogsaa vidne om, at dette Skrift ingenlunde helt igjennem er en kjedelig Aarbog; thi er der end mange tørre Referater, tales der end ofte frem og tilbage, naar forskjellige mod hin­ anden stridende Beretninger føres frem, saa er der mangfoldige Steder, hvor man støder paa en god Fortælling, især naar der ligger en nordisk Saga eller et Stykke af Saxos Værk til Grund. Og bestandig støder man paa Vejledning til at forstaa Tiderne og paa Domme over disse. De sidste Dele af Historien antage mere end de tidligere Karakteren af en Dagbog, hvilket kan komme af, at Suhm ikke har magtet, at udarbejde Fortællingen i en bredere Form, men nok saa meget af, at Aktstykkerne, Diplomerne, Brevene, alt som Historien rykker frem, stadig foreligge i større og større Antal, saa at Følgen let har kunnet blive omfangsrige Referater af disse Kilder, eftersom det laa i Planen, at ethvert af dem skulde have sin Plads i dette hi­ storiske Værk. For at give et Vidnesbyrd om, hvorledes Suhm kan for­ tælle, meddeles først hans Karakteristik af Knud den Store, ^der tillige kan tjene til Prøve paa de Karakteristiker, med hvilke hver Konges Historie afsluttes73. Naar man betragter den Maade, paa hvilken han erlangede Kronen af Engelland, de mange Voldsomheder og Tyrannier, han i sine første Regjerings-Aar udøvede, saa kan han ikke regnes iblant de gode Konger, og han ved intet undskyldes, uden ved sin Opdragelse, og Tidernes Tænke- og Handlemaade; Dog bliver man igien forsonet med ham, saasom man mærker, at han forbedrede sig, og blev efterhaanden endog saa andægtig, ved Omgang med sin Dronning Emma, og med den Engelske Geistlighed; Vel sandt, at hans Andagt var blandet med megen Svaghed og Overtroe, men det maae atter skrives paa Tidernes Regning. Engellænderne be­ rette eenstemmig, at hans Andagt og Forbedring viste sig især efter