PeterFrederikSuhm_1898

»Historie af Danmark.«

297

yt hvorover man ei maae undre sig, da Bøger vare rare i hans Tid, og da han meest haver efterlignet Valerius Maximus og Martianus Capella; Saa og at ligesaa høit han derfor er over de fleste Middel­ alderens Skribentere i Sproget, saa langt er han dog neden for Guld- og Sølvalderens Skribenter. A f Bøger anfører han kun selv Beda og Dudo, samt vore Forfædres Vers. I de første 8 Bøger er han fuld af Fabler, men man bør dog takke ham meget, at han haver givet os vore Forfædres Viser og Sagn, og benyttet Islæn­ dernes Efterretninger, som han uden Tvivl meest har faaet af den Islænder Arnold, han omtaler, der var hos Biskop Absalon. Her­ ved haver han bevaret os meget; Sandt nok, han har ei altid brugt det vel, ei altid forstaaet det og ladet sig forlede ved vrange Hy- potheser, iblant andre ved den, at Dan var den første Konge i Danmark, og at Landet bar Navn efter ham, og end mere ved den, at heele Danmark havde fast altid været et samlet Rige og staaet under een Konge. Men fordi vi nu omstunder kunne, ved det Bog­ trykkeriet haver bragt saa mange gamle Bøger for Lyset, saavel af vore egne, som især af andre Rigers, samt Grækers og Romeres, overbeviise Saxo om mange Feil, samt rette, forbedre og forøge ham, saa bør vi dog derfor ingenlunde glemme det meget vi skylde ham, og som vi uden ham ei vidste, især i Sædernes og Tænkemaadens Historie, den vigtigste af alle. Naar han under­ tiden ogsaa er i Modsigelse med de nu tiloversblevne Islandske Skribentere, saa har han derfor ei altid Uret, og har ofte havt Islandske Efterretninger, ja indenlandske Danske Viser, som nu mangle os. I de sidste 8 Bøger, som handle om en meere histo­ risk Tid, er han og temmelig frie for Fabler, og Kongefølgen for det meeste rigtig; der skriver han ofte pragmatisk, indstrøer sunde og herlige Betragtninger, endskiønt en overdreven Fædrelands Kier­ lighed henriver ham alt for ofte til at være ubillig mod Fremmede og andre Folkeslag; men sandt er det, at Danmark var i hans Tid paa en høi Spidse af Magt, og at trende saadanne Regieringer paa hinanden, som Valdemar den førstes, Knud den siettes, Valdemar den andens, og en Minister som Absalon, maatte spænde de Dan­ skes Tænkekraft høit, og bringe dem til at føle deres Værd; Man finder derfor og, at alle efterfølgende Danske Skribenter i Middel­ alderen have kun været mavre Krønikeskrivere. At Saxo’s Historie ellers endog her er ofte urigtig og ufuldstændig, maae nu tilskrives ovenmeldte Aarsager, ei at tale om, at da han kun er udgivet efter et eneste Manuskript, og at intet Manuskript er tilovers af hans Værk, saa træffer man stundom paa aabenbare Udeladelser ved Skrivefeil i hans Historie. Da han og saa herligen og udførligen