PeterFrederikSuhm_1898

P eter F red erik S uhm .

2 9 4

hold ligeoverfor Skaaningerne: »Historien bør være retfærdig og ej overklistre store Folks Laster.« Absalon befordrede Hie­ rarkiet og Aristokratiet; Hierarkiet blev knækket ved Reforma­ tionen, men om Aristokratiet siges, at dette »endnu paa nogen Maade føles.« Det omtales, at Magnus Gissurs Søn i Aaret 1188 sejlede to Gange fra Island til Ribe, hvilken Meddelelse giver Anled­ ning til følgende Bemærkning: »Saadan fri Handel maatte nødvendigvis befordre Islands Velstand og holde National-Gej- sten vedlige, uagtet al den indbyrdes Uro, hvormed Landet var plaget; men den Gang var og Island en fri Stat.« I Anledning af Dronning Ingeborgs ulykkelige Forhold i Frankrig siger Suhm: »Dersom Ingeborgs Breve havde været ligesaa smukt skrevne som Ovidii Sørgebreve, saa vilde Verden have talt mere om hendes Lidelser end om hin store romerske Digters, tbi hendes overgik langt hans.« Da Suhm skrev sine »Tanker om Vanskelighederne ved at skrive den gamle danske og norske Historie« udtalte han sig saa skarpt som vel muligt imod at benytte »Kæmpeviserne« som historisk Kilde. Denne Mening har han dog forladt og man vil i hans »Historie af Danmark« oftere træffe paa Epi­ soder, hvor han drager Viserne frem. Saaledes siger han om Erik Glippings Drab: »Til Kongens Mords Beskrivelse tager jeg Kæmpeviserne herom til Hjælp; thi endskjøndt de ere satte i en nyere Stil, saa ere de dog vist meget gamle, og an­ fører den svenske Historieskriver Ericus Olai dem allerede.« Og Visen om Niels Ebbesen er ogsaa benyttet, som det vil sees af følgende Citat, i hvilket Suhm dømmer om denne Mands Bedrift. Han fortæller, hvad der bragte Niels Ebbesen »til den fortvivlede Beslutning at dræbe Greven midt i sin Lejr. Naar man henseer til Følgerne, og at dette lagde den første Grundvold til Danmarks Hæder og Held, saa kan man gjerne være enig i de store Berømmelser, vore Skribentere derfor lægge paa ham. Saaledes ligner Hvidtfeld ham med Mucius Scævola, og Holberg vil, at han har fortjent en Æres- Støtte; men et Mord kan dog aldrig blive en moralsk god Gjerning. Imidlertid maa man tilstaa, at om det er rigtigt, hvad Visen fortæller, at Niels havde Samtalen med Greven, og deri tilsidst undsagde ham, saa forandrer det meget Sagen.« . . . »Heinze viser ret godt, at Niels Ebbesen begik efter Tider-