PeterFrederikSuhm_1898

2 9 3

»H istorie a f D anm ark.«

Snart efter, ved Aaret 1160, møder man følgende Ytring: »Saa skjævt dømmer Saxo af Had til Venderne, forledt ved en Munkisk Lære; anderledes dømmer den vise Eutyphron om Fadermord og Had for Religionens Skyld.« Istedenfor eget Ræsonnement citerer Suhm kort efter denne Verslinie: »Tantum Religio potuit snadere malorum *.« Ved Aaret 1167 fremkommer følgende Retragtning: »Her­ ved viste Absalon sig som den sande og store Statsmand, der vel ikke siger Alt, hvad han tænker, men dog ej andet end hvad han tænker, og hvis Agt [o. Agtelse] er derfor almindelig, da man trygt kan hvile i hans Ord og Løfter. Saaledes viste den første Grev Bernstorff sig hos os i vore Dage.« . . . »I Stats­ mandskunsten bør dette være den første Grundsætning, at Løf­ ter ere ubrødelige.« Der fortælles om indbyrdes Krige i Tydskland i Aaret 1179, og Suhm siger da: »Paa saa grusom en Maade førtes denne borgerlige Krig, og at man ej derfor skal alene anklage hine gamle grove og uoplyste Tider, saa have de borgerlige Krige i Polen, Amerika og Frankrig vist ej hædret vore for­ finede og oplyste Tider.« Om Absalons Maade at optræde paa overfor Skaaningerne (1180) dømmer Suhm strengt. Det fremhæves hos Saxo, hvad Absalon havde gjort for at rense Havet for Sørøvere, saa at Skaaningerne kunde sejle og fiske i Ro. Dette omtaler Suhm, og derefter fortsætter han paa følgende Maade: »Men senere Mishandlinger udslette altid ældre Velgjerninger, og aldrig ud­ sættes enten Konge eller Minister for offentligt og almindeligt Had og Foragt, uden at de have fortjent det. Vist smerter det mig, at jeg saaledes maa skrive om Absalon, der ved sin utrættelige Flid og Aarvaagenlied i udenlandske Krige, ved sit Venskab og Tilbøjelighed for sine Konger, Fader og Søn, Valdemar og Knud, og endeligen ved sin Omhu for Viden­ skaber og Studeringer har gjort sig evig fortjent af Danmark; men derimod bør dog Sandhed ej fortie hans Fejl, men først udsige, at han var haard, stolt og gjerrig, uden Tvivl af Natur, Fødsel og Stand, samt Fordom for Sjællandsfarerne.« I sin Karakteristik af Absalon kommer Suhm tilbage til hans For* Citatet er taget fra den romerske D igter Lucretius, De natura deorum, I., v. 102.