PeterFrederikSuhm_1898

»H istorie a f D a nm a rk .«

2 9 1

men den udelukker ikke, at der gives en Forklaring, en Kritik af dem. Og her er det nu værdt at lægge Mærke til den Ro, der er udbredt over det store Værk, og som er holdt helt igjennem det fra først til sidst. Suhm har, til en vis Grad, affattet sit Skrift saa objektivt som muligt, og der gaar en vis Kølighed igjennem det, som man godt kan kalde en Suhmsk Farve. Allerede i Fortalen til den første Tome siger Suhm: »Saavidt muligt haver jeg søgt at glemme Fædreneland og Tro, thi Historien er og bør være en streng Dommer, ej for­ vende eller fortie nogen Sandhed?.« Han kan beundre og glæde sig over Personer og Handlinger, men Udtrykket herfor er altid maadeholdent, tilbagetrængt; han kan misbillige og dadle Personers Handlinger, men Udtrykket herfor er aldrig heftigt, aldrig bittert. Paludan-Miiller gjør opmærksom paa, at man ingenlundemaa frakjende Suhm Evnen til at kriti­ sere, og det er ganske rigtigt, thi Suhm dømmer hele Tiden. Og dette fremtræder især, naar han har Noget at meddele, der stemmer med eller imod hans egen Livsopfattelse, f. Ex. naar der fortælles om haard, tyrannisk Fremgangsmaade, eller om Overgreb, hvorved enkelte Stænder vinde Herredømmet over det menige Folk, hvis Sag altid ligger ham paa Hjertet. Nogle Exempler skulle anføres paa, hvorledes Suhm bliver subjektiv Historiker og træder, saa at sige personlig, ind i Skildringen70. Efter at have fuldendt Fortællingen om Hagbarth og Signe, taler Suhm saaledes: »Hvo kjender ej i denne mærkelige Til­ dragelse vore Fædres Hævn-Begjærlighed, faste Mod og usvige­ lige Had og Kjærlighed til Fjender og Venner. Hvilken Lig­ hed med Amerikas Vilde. Samme Foragt for Døden, samme Trodsen i den, samme Haanhed over sine Fjender, samme Trofasthed mod Venner, understøttet ved et urykkeligt Haab om en evig Lyksalighed, en evig Samkvem med de Elskte. Lifligt er det undertiden at skue tilbage i hine raa, men tro­ faste Tider, at betragte hine vilde, men ophøjede Sæder, for hvilke vore smaa Sjæle skjælve, og zitre tilbage, vi som ej

* J. F. V. Schlegel citerer flere Steder i Suhms Væ rk, hvor Suhm »med sædvanlig Upartiskhed« har skrevet om Danmarks Lensbaand til den tydske Kejser. Schlegel, Danmarks og Hertugdømmernes Statsret. I. Kbh. 1827, S. 27.

19*