PeterFrederikSuhm_1898

2 8 5

H istorie a f D anm ark.

Følgeordenen i Kongerækken, hvor hvert Aars Tildragelser ere henførte til tre Afdelinger, af hvilke den første indeholder, hvad der nærmest angaar og er forefaldet i Danmark selv, den anden, hvad der er gaaet for sig i Holsten og de nær­ meste Dele af Tyskland, saavidt det har berørt Danmarks Historie eller danske Personer, hvorhos Blikket stadig vendes mod Paven, der jo stod i nøjeste Forhold til den danske Kirke og Stat i Middelalderen. Den tredie Afdeling optager Begivenhederne i Norge og dets Kolonier: Island, Ørkenøerne og de andre Øer i Nordhavet eller vest for Skotland; tillige følger den Nordboerne i Udlandet, — medtager altsaa meget af Frankrigs, Spaniens og Italiens, de britiske Øers og Neder­ landenes, Buslands og Østersølandenes Historie. Denne Form, der fører Fortællingen frem fra Aar til Aar, hvert Aars Be­ givenheder igjen afdelte i sine Rubriker, er ikke den højeste Form for historisk Fremstilling. Følgen af den kalendariske Fordeling er den, at ved Aarets Slutning standser, ved Aarets Begyndelse gjenoptages Fortsættelsen af de afbrudte Rubriker i den en Gang vedtagne Rækkefølge, eller nyt indskydes, uden Hensyn til at, naar saa en ældre Begivenhedsrække i sin Tid gjenoptages, er Fremstillingens Sammenhæng forstyrret ved at andet er kommet ind imellem det i forrige Aar afbrudte og dets Fortsættelse i næste Aar. Men denne Ulempe har Suhm været sig fuldt bevidst, og, naar han har valgt Aarbogsformen, er det skeet, fordi han ikke kunde vælge nogen anden. Værket er saaledes blevet et vel ordnet Magazin, hvor Gjenstandene ere henstillede i et bestemt Schemas Rubriker og derfor lette at finde, især for den, der søger dem efter Registret. Suhms Princip har været Fuldstændighed og Orden efter Tidsfølgen, og dette Princip har han forstaaet at føre igjennem. Suhm har jo selv ytret om sit Værk: »Ville nogle snarere kalde mit Værk en Aarbog end en Historie, saa er det mig ikke imod.« Idet Ordet »Aarbog« nævnes i Forbindelse med Suhms Værk kan der være Anledning til at omtale nogle historiske Værker, der ere udkomne i Tydskland i det nittende Aarhun- drede og som have dette Navn. I Aaret 1835 satte Leopold Ranke sig i Forbindelse med flere yngre tydske Historikere, blandt hvilke var Georg Waitz, om at behandle det tydske Riges Historie under det sachsiske Hus. Dette Foretagende blev sat i Værk og fra 1837 til 1839 udkom der flere Bind, i