PeterFrederikSuhm_1898

P eter F red erik S uhm .

2 8 6

hvilke Historien blev gjennemgaaet periodevis af forskjellige Forfattere, og Titlen paa disse Bind blev: »Jahrbücher des Deutschen Reichs unter dem Sächsischen Hause. Heraus­ gegeben von L. Ranke.« Tanken om at behandle Tydsklands Historie paa en lignende Maade blev optaget af den historiske Kommission under det kongelige bajerske Videnskabs-Akademie i München, hvis Præsident Ranke var, og fra 1862 indtil nu er der udkommet over 30 Bind, med Hovedtitel: »Jahrbücher der Deutschen Geschichte,« i hvilke Tydsklands Historie er behandlet fra Karolingernes Tid til ind i det trettende Aar- hundrede. I Forordet til et af de første Bind: »Geschichte des Ostfränkischen Reichs, 1. Ludwig der Deutsche,« siger dets Forfatter, Professor Ernst Dümmler: »Wie für den einzelnen Menschen das Tagebuch, so ist für das Leben der Nationen das Jahrbuch die natürlichste und kunstloseste Form historischer Auf­ zeichnung. Wenn die gelehrte Bearbeitung auch zu dieser zu­ nächst den Quellen eigenthümlichen Form zurückgreift, so will sie ebenfalls sich den Vortheil einer übersichtlichen und klaren zeitlichen Ordnung zu Nutze machen, sie verzichtet aber damit au f eine Darstellung im höheren Sinne, um statt dessen für eine solche nur die brauchbaren Bausteine bequem zurecht zu legen, die unbrauchbaren auszuscheiden.« Det var netop en saadan Tanke, Suhm havde, da han satte sit store Arbejde: »Dan­ marks Historie i Middelalderen,« i Værk, hvilket han udførte i Aarbogs-Form, saaledes som han kunde udføre det og saa- ledes som det lod sig udføre i forrige Aarhundrede. Men Suhm var ene om sit Arbejde, medens de tydske Historikere ere mange om deres og de arbejde efter Methoder, som have været længe om at modnes*. Spørges der om, paa hvilket Grundlag Suhm har bygget sin Historie, saa svares der, at hans Kilder er Alt, hvad der indtil hans Tid var fremkommet ikke alene i Nordens, men i Europas Literatur om Danmark og Danske. Men desuden har han benyttet mangfoldige utrykte Kilder, som endnu ikke udgivne islandske Skrifter, Diplomer, endnu ikke udgivne Middelalders Skrifter. Og her maa det ikke glemmes, at uden Langebeks Samling af Afskrifter af Diplomer, at uden Lange-

* E t stort historisk Væ rk i Aarbogs-Form af Leibnitz v il blive om talt i det Følgende.