PeterFrederikSuhm_1898

P eter F red erik Suhm .

2 8 4

storie, som han naturligvis kjendte meget godt; om han end gjerne vil give den en god Karakter, saa er dog hans Kritik nærmest forkastende. Der er for Suhms Biograf ikke meget Nyt at føje til hvad de forskj ellige Mænd, som ere nævnede, have sagt, og, hvad der bliver udtalt i det Følgende om Suhms Arbejde, er nærmest en Extrakt af deres Domme og Karakter­ istiker, især af Paludan-Miillers. Men der maa stadig haves i Erindring, hvad der ovenfor er meddelt i Uddragene af For­ talerne til flere af Tomerne, dels af Suhm, dels af Abraham Kali, dels af Rasmus Nyerup, thi disse Fortaler oplyse ikke saa lidt om det Maal, som Suhm havde sat sig, og om hans bevidste Fremgangsmaade ved at skrive sit Værk. Man gjør gjerne Forskjæl paa de første Dele og de føl­ gende. De første Dele indeholde den tidligste Historie, der i saa høj Grad er indhyllet i Sagn; her var der god Lejlighed til at fortælle, og det fremhæves, at Fortællingen er mere sammenhængende, og at Stilen er omhyggeligere end i de føl­ gende Dele, hvor det mere kom an paa at meddele. Største Delen af Værket kaldes af G. L. Baden »et Magazin,« medens Estrup siger, at »Danmarks Aarbøger« vilde have været en mere passende. Suhm indsaa, at en historisk Fremstilling, som beroede paa fuldstændige, fra Kilderne selv hentede Materialier, og en dyb, kritisk Forskning, som tillige opfyldte alle Fordringer til den historiske Kunst, var en altfor stor Opgave for een Mand paa det Standpunkt, den danske Historiografi havde naaet ved Midten af det forrige Aarhundrede, og med de Forarbejder, som dengang vare tilstede. Maaske tiltroede han sig ikke alle en udmærket Historieskrivers Evne i heldig Forening; maaske følte han ikke med sin historiske Lærdom, sit kritiske Blik, sin Kjærlighed for den rene historiske Sandhed forenet, den filosofisk-historiske Aand, den særegne, man kunde sige digter­ iske, Opfattelses-Gave og det Herredømme over Sproget, af hvilke Historieskriveren, i dette Navns ypperste Bemærkelse, maa være i Besiddelse. Men ingen dansk Lærd havde til samme Tid større indvortes Kald og flere udvortes Midler, aandelig og legemlig Sundhed, Otium, Rigdom og et stort hi­ storisk Bibliotliek, — Altsammen udmærkede Betingelser for en Videnskabsmand, der havde Vilje til at ville udrette Noget. Suhm valgte da at give sit Værk Form af en Aarbog efter