PeterFrederikSuhm_1898

2 8 3

H istorie a f D anm ark.

Aarstallet, som i hans Danmarks Historie. Spildt er Arbejdet visselig ikke, men stor Jammer maa det nævnes, at Danmark ej har fostret en Søn, der sømmelig kunde beskrive hendes Idræt og Levedage; ikke engang en Broder til Saxo er op- voxetj og hvo som vil kjende sin Moders Levnet maa enten nøjes med Holbergs skjæve, løse Tale, eller Tydskeren Geb- hardis tørre Ramse, eller gaa sig træt i Suhms Vildnis.« Oluf Worm var klassisk Filolog, ikke Historiker, det er derfor ikke forunderligt, at han har sat saa liden Pris paa Suhms Arbejder, og det saa meget mere som han ikke synes at have opfattet paa rigtig Maade, hvilken den Opgave var, som Suhm havde foresat sig at løse. Men Worms Kritik blev udtalt privat i et Brev til en Ven, og den blev først offentlig bekjendt i Aaret 1831. Grundtvig betragtede Historien fra et filosofiskt, et religions-filosofiskt, et moralskt Standpunkt, og han var fremmed for historiske Enkelt-Undersøgelser, som Studiet af Middelalderen absolut kræver. Det er derfor meget naturligt, at disse to Mænds Domme om Historikeren Suhm lyde saa strenge. Grundtvig havde dog meget tilovers for Suhm. Dette kan sluttes af hvad han 1818 skriver i Fortalen til sin Oversæt­ telse af Saxo, hvor han nævner »to Dannemænd, hvem den Ære tilkommer at have i de for Fædrelandets Krønike ulykke­ ligste Dage dog hos en Deel vedligeholdt eller vakt nogen Kjærlighed til den, og Opmærksomhed paa de gamle herlige Sagn, det var Suhm og hans Yndling Frederik Sneedorf.« Og han taler om, hvorledes det, i Modsætning til Sagntiden, for­ holder sig med at rette paa Saxo efter Gorm den Gamle, »hvorom man kan overtyde sig ved blot at kige ind i den blandt os amindelsesværdige Peter Frederik Suhms udførlige Samlinger til Danmarks Historie.« Som Kritiker ligeoverfor Enkeltheder mødte frem Gustav Ludvig Baden 1807 og 1810. Chr. Molbech karakteriserede 1814 hele Værket og tillige Suhm som historisk Forfatter. 1829 talte H. Estrup i Anledning af den fjortende Tome dels om denne, dels om Værket i Almindelighed, og det samme skete i en Artikel, som 1832 læstes i »Dansk Literaturtidende.« Af nyere Forfattere, som have dømt om Værket, maa nævnes N. M. Petersen og fremfor alle Caspar Paludan-Miiller . N. M. Petersen har egentlig kun i Forbigaaende talt om Suhms Hi