PeterFrederikSuhm_1898

Peter F red erik Suhm .

2 8 2

efter, var han naaet til Aar 1400, og 1828, firsindstyve Aar efter, var hele Værket, Indledningen og selve Historien, udgivet i 24 Bind, fyldende 15,000 Sider i 4° og i Folio. Suhms »Historie af Danmark« blev modtaget af Samtiden med stor Beundring, og denne har tildels holdt sig til de nyeste Tider. De samtidige Anmeldelser af de enkelte Dele, som fremkom i danske literære, kritiske Tidsskrifter, forholdt sig mest refererende, og det varede en Tid, inden Værket ret blev kritiseret65. Mere i Forbigaaende er Suhm som dansk Historiker bleven bedømt af to fra hinanden meget forskjellige Mænd, nemlig Rektoren Oluf Worm og Præsten N. F. S. Grundtvig 66. Rektor Oluf Worm i Horsens skrev 1797 i Breve til Nyerup saaledes: »Jeg har aldrig kunnet overbevise mig om, at denne Mand af Naturen har været udrustet med noget udmærket stort Talent, allermindst af det Slags, som hører til at være Historieskriver, og det er mig ubegribeligt, hvorledes man kan sætte ham ved Siden af eller over en Gram, Schøning og Guld- berg . . . Jeg maa tage hvilket jeg vil af hans historiske Skrif­ ter, saa finder jeg intet andet end confusum chaos et data facta i den kjedsommeligste Stil, mængede blandt hverandre; bliver jeg ved at læse, sortner det for mine Øjne, og jeg veed ved Enden slet intet.« »Ak, havde denne ædle Mand, med sin store Læsning, utrættelige Arbejdsomhed, lykkelige Otium, havt en Grams, en Guldbergs Dømmekraft og Sprogstyrke, Danmark havde da liavt en Historie trods Livius’, Humes, Robertsons, Gibbons og hvad de alle hedde. Dog dette bliver imellem os.« Og i Aaret 1804 skriver Worm til Nyerup: »Du tillægger Suhm en nøjagtig og grundig Kritik. Saaledes maa Du ikke tale imod Overbevisning og Sandhed. Suhm har aldrig, det jeg erindrer, bragt noget antikvarisk Problem til endelig beroligende Afgjørelse.« N. F. S. Grundtvig skrev 1812: »Hvad Skønning vilde skjænke Norge, ønskede Peter Frederik Suhm at kunne give Danmark, og, naar man blot betragter Vilje og Virksomhed, er det et fornøjeligt Syn, hvorledes han rækker Hin den ene Broder- haand og Lagerbring den anden; men til et saadant Værk. var hans indvortes Evne kun ringe. Alt det Udførlige, han leverede, var blot Samling, snart af Udsagn og Meninger, som i hans kritiske, snart af Gjerninger, uden andet Sammenhæng end