PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

30

P eter Henningsen

Der er intet der tyder på, at den nye ordning afhjalp fattigdoms- og tig­ gerproblemet i nævneværdig grad. Byen vrimlede fortsat med betlere og folk fortsatte uantastet med at uddele almisser såvel på gaderne som ved dørene. Til stor fortrydelse for fattigkommissionen på Konventhuset, som reelt stod magtesløs overfor problemet. I strid med alle forordninger uddelte dronnin­ gen og hoffet endda jævnligt store almisser til “de ved hoffet sig indfindende skikkelige betlere”, ligesom flere af byens præster uddelte almisser ved kirke­ dørene. Og borgerne fulgte de gode eksempler: “En del af indvånerne i sær­ deleshed, såsom kræmmere, bagere, gæstgivere og andre lader og uddele til fattige for deres døre på visse dage om ugen, og derved ligeledes giver dem anledning med ens umage at besøge andre godtfolk i nabolaget”.50 Da her­ tugen af Braunschweig-Bevern, der var udsendt som diplomat i København, i 1774 klagede til politimesteren over det tiltagende betleri og bad ham gøre noget ved det, fik han til svar, at “de alvorligste anstalter er og skal blive føjede til betleriets hæmmelse”, men det tilføjedes samtidigt, at arbejdet ville blive lettet en del, hvis ikke hertugen jævnligt lod uddele almisse ved sin dør, “som tillokker ham betlere”. I stedet burde han sende sine donationer til plejedirek­ tionen.51 Bedre blev det ikke af, at mange borgere tog tiggerne i forsvar, når fattig- fogederne forsøgte at arrestere dem: “Er det indvånerne selv i almindelighed, som soutenerer betleriet her i staden, i det de tager visse betlere i forsvar, når fogederne kommer og andre tillader de at må tages, ret ligesom det depen- derede af deres diskretion alene hvilke betlere, der må opbringes og hvilke ikke”, hedder det i 1738.52 Inspektør Hempel fra Almindelig Hospital be­ retter endda om, hvorledes fornemme herskaber lod deres “gårdsfolk” prygle fogederne, når de havde opbragt betlere ved deres porte med den besked, at de havde at holde sig væk, “thi de ville have den frihed at give, hvem de ly­ stede”.53 Fattigkommissionen på Konventhuset var oven i købet ude af stand til at beskytte de ansatte fattigfogeder mod at lide overlast. Fogederne blev tit og ofte forfulgt med hug og slag af snesevis af mennesker på én gang, når de for­ søgte at arrestere betlere og bringe dem til Børnehuset: “For de høje herrer må vi hermed tienstydmygst andrage”, skrev fattigkommissionen f.eks. i et brev til fattigdirektionen fra 1714, “hvorledes de fattiges fogeder, når de efter deres pligt vil opbringe omløbende betlere af gaden, meget voldsom af matroser, soldater, gemene sammenløbende folk, ja endog undertiden af borgerne her i byen bliver overfalden (...) med knive, stenkastelse og blotte kårder”. Ved en enkelt lejlighed måtte både fogeder og kommission endda forskanse sig på Konventhuset for at undgå pøbiens raseri”.54