PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Misericordia

31

Tugt- og Børnehusetpå Christi- anshavns Torv, opført a f Philip de Lange 1739-41. I gården bag den imposante hovedbyg­ ning opførtes senere et rasphus til de mandlige fanger. 1 1790 nedlagdes Børnehuset som insti­ tution, idet det ændrede navn til Tugt-, Rasp- og Forbedringshu­ set. Bygningen nedbrændte un­ der et fangeoprør i 1817. M a­ leri a f Rach og Egeberg 1749 (Nationalmuseet).

' I m m p O I

BB8EBRBSGE g i" g ÍÜÜ b BBBB í BBB EIBEIIBIBI 1 | § BB86BDHBBBB

A

IL

Den voldsomme medfart, som fattigfogederne fik, førte forståeligt nok til, at flere af dem kvitterede tjenesten. I 1789 havde man f.eks. forøget styr­ ken med ni ekstra fogeder, men deres tjeneste blev kortvarig. Allerede i de før­ ste dage blev de overfaldet flere gange af byens pøbel, som ikke alene vristede de pågrebne betlere fra dem, men tillige kastede med “is og sten”, så de havde været i fare for “at miste liv eller lemmer”. Selvom de blev beskyttet af mili­ tæret, blev de ikke desto mindre forfulgt af henved 100 personer, som “under bestandig skrig og alarm” jagtede dem hele vejen fra tugthuset på Christians­ havn til Almindelig Hospital i Sølvgade. De nyansatte fogeder blev forståeligt nok så skræmte og “modløse” over den hårde medfart, “at de straks tog deres afsked og ikke ville tjene ved en forretning, der ved så megen farlighed var forbunden” - og nye folk var ikke til at f å .55 Stridighederne mellem fattigfogeder og pøbel var ikke bare et kuriøst 16- og 1700-talsfænomen: Efter at det i 1813 var blevet overdraget politiet ved gadebetjente at arrestere betlerne, gik mængdens had og uvilje mod fattig­ fogederne nu ud over dem. Som byens overpræsident og ledende direktør for fattigvæsenet, A. C. Kierulff, indberettede til Danske Kancelli i 1832, så nærede Københavns pøbel stadig stor uvilje mod fogederne: “Thi meningen med hensyn til betleres opbringelse er imellem almuen i København således, at når en betler ved anholdelse gør modstand, bliver resultatet altid, at den almindelige medlidenhed træder virksom op for den anholdte, og denne be­ fries samt betienterne ikke sjældent mishandles”.56 Plejeanstalten og Magistraten, 1 7 7 1 -9 9 I 1771 ændredes det københavnske fattigvæsen gennemgribende, i det man afskaffede den centralt placerede fattigkommission på Konventhuset, og i stedet oprettede en decentral fattigkommission i hvert af byens sogne. Det