PatrioterOgFattigfolk_1500-1850
B irgitte Vedel-Larsen
152
Lemmer p å Ladegaarden på vej in d m od København til den daglige gadefejning (P. Kbe- strup: D et forsvundne Kjøben- havn. Tegninger afP. Klæstrup, 1877).
tes en konsekvent adskillelse, både mellem kønnene og mellem de forskellige grupper af mennesker, der efterhånden var samlet her - husvilde, arbejdsføre, mænd, kvinder og børn.46Omkring århundredskiftet var det tvingende nød vendigt, at der blev gjort noget ved den nedslidte arbejdsanstalt. Derfor blev en helt ny stor anstalt opført på Amager og ladegårdslemmerne flyttet dertil i 1908.47Først da blev de nedslidte bygninger nedrevet.48 Københavns første tvangsarbejdsanstalt Grundideen i det københavnske fattigvæsens forsørgelsespolitik bestod i, at de fattige skulle arbejde for den hjælp, de modtog. Igennem arbejdet skulle de fattige lære de borgerlige idealer om nøjsomhed og flid at kende. De ville fa opbygget sunde kræfter og få livet lagt i strukturerede rammer. Men der var et altoverskyggende problem ved dette ideal. De fattige havde ofte ikke lyst til at arbejde for fattigvæsenet. Godt nok fik man tag over hovedet og mad i ma ven, men samtidig blev man underlagt fattigvæsenets strenge regler og i stedet for at arbejde for egen vinding, arbejdede man for fattigvæsenet. Samtidig var det næppe de mest arbejdsomme mennesker, der kom i kontakt med fattigforsorgen. Hvis en af fattigvæsenets indsatte overtrådte reglerne
Made with FlippingBook