PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Kampen m od de uværdigefa ttige 151 underskuddet blev anstaltens indretning reformeret efter omtrent 10 års for­ løb, i 1833. Der blev udarbejdet nye reglementer for alt personale og for den indre orden på anstalten. Samtidig blev anstalten delt ind i tre afdelinger. Alle nyindsatte kom i 2. afdeling, hvor det blev undersøgt, hvilken form for ar­ bejde, de kunne varetage. Havde de ingen særlige kundskaber, blev de oplært. Hvis den indsatte udviste særlig arbejdsomhed eller førte et ordentligt levned, kunne han blive overført til 1. afdeling, hvor der var bedre forplejning. Den sidste afdeling var en tvangsarbejdsanstalt - en straffeanstalt for personer, der forbrød sig mod fattigvæsenets regler og for betlere og løsgængere (se neden­ for). Når den fattige blev indsat på Ladegaarden, skulle han først vaskes og “renses”. Derefter blev han anvist plads på en af sovesalene og blev indsat i anden afdeling, hvor han blev indført i det arbejde, inspektøren fandt ham bedst egnet til. Herefter afhang det af hans arbejdspræstation og opførsel, om han skulle opgraderes til 1. afdeling.42Det var et hårdt arbejdsliv, den fattige var kommet ind til. Dagen startede kl. 5 om sommeren og kl. 6 om vinteren. En time efter han var stået op ringede en klokke, og det var tid at tage fat på dagens arbejde.43 I løbet af formiddagen var der en halv times pause, og kl. 12 var der fro­ kost. Arbejderne i 1. afdeling havde de bedste vilkår. De kunne holde IVz times pause, mens arbejderne i 2. afdeling måtte lade sig nøje med en time. Man arbejdede til kl. otte om aftenen, med kun en halv times pause om ef­ termiddagen. I pauserne blev der serveret mad, og de fattige skulle nå at sørge for deres klæders vedligeholdelse og den personlige hygiejne.44 Om søndagen havde de indsatte fri og måtte forlade anstalten, men kun hvis de ikke havde brudt fattigvæsenets strenge regler og blev straffet derfor. En meget anvendt straf på Ladegaarden var nemlig forbud mod at forlade anstalten om søndagen. Udgangstilladelsen ophørte på slaget otte, og var en indsat ikke vendt tilbage på det tidspunkt, blev et vist antal fremtidige søn­ dagsfridage inddraget. Det var dog ikke meningen, at de fattige udelukkende skulle arbejde i anstalten. Det udtrykte mål var, at de skulle finde arbejde i det ‘virkelige’ liv. Derfor fungerede fattigvæsenet også som en form for arbejdsanvisning, og mange ladegårdslemmer havde arbejde ude i byen i perioder. Desværre tyder det på, at det var meget vanskeligt for dem at finde fast arbejde. De var kun ansatte i kortere perioder, oftest om sommeren. Om vinteren, hvor arbejds­ mængden har været mindre, returnerede de til Ladegaarden.45 Livet på Ladegaarden gik sin vante gang indtil begyndelsen af 1900-tallet. Der blev foretaget flere om- og udbygninger, så anstalten kunne rumme det stadigt stigende antal fattige, der blev indskrevet. Omkring 1870 gennemfør-