PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Kampen m od de uværdigefa ttige 153 ved ikke at ville arbejde, gik fra det anviste arbejde i utide, var doven på ar­ bejdet eller pa anden vis forbrød sig mod reglerne, havde fattigvæsenet ingen sanktionsmuligheder. Det eneste, der var at gøre, var at fratage misdæderen hans almisse, og så havde han endnu mere grund til at strejfe om og betle. I slutningen af 1700-tallet befandt man sig derfor i en uholdbar situation. Der var blevet oprettet en række arbejdsanstalter, men man havde ingen mulighed for at tvinge de fattige til at arbejde i dem! Med reformen af fattigvæsenet i 1799, hvor det blev fastslået, at alle fat­ tige havde ret til hjælp, men samtidig også skulle arbejde for den, var der be­ hov for sanktionsmidler mod de uvillige.49 Løsningen blev oprettelsen af et tvangsarbejdshus, hvor man kunne tvinge almisselemmerne til at være delvis selvforsørgende, hvilket i grunden var selve formålet med fattigvæsenets nye indretning. Samtidig skulle man dog også opdrage og forbedre de indsatte lemmer. De fattige skulle kort sagt lære glæden ved arbejdet. Tvangsarbejdshuset blev oprettet i 1800 med adresse i Pustervig. Ved op­ rettelsen skævede man kraftigt til de fængselsreformer, der var blevet gennem­ ført i Amerika i de foregående år. I det amerikanske fængsel Walnut Street opdrog man fangerne, dels ved isolation, dels ved tvangsarbejde. Fangerne sov i eneceller og arbejdede i store fællesrum, men i fuldkommen tavshed. Denne ensomhed og tavshed ville, mente man, tvinge dem til at reflektere over deres synder og slette liv, og resocialisere dem til et nyt og bedre liv.501 København tog man disse nye ideer til sig ved oprettelsen af den nye tvangs­ arbejdsanstalt.51 Projektet var så ambitiøst, fordi det var tænkt som et pilot­ projekt for det øvrige fængselsvæsen. Hvis systemet viste sig formålstjenstligt og rent faktisk virkede moralsk forbedrende på de fattige, var det meningen, at det skulle gennemføres i landets øvrige fængsler og korrektionsanstalter.52 Tvangsarbejdshuset i Pustervig53blev indrettet til at huse 40 mandlige og 60 kvindelige fanger. Desuden blev der indrettet 15 isolationsfængsler - eller “ensomme fængsler”, som de kaldtes.54 I isolationsfængslerne skulle de ind­ satte lære at værdsætte det produktive og arbejdsomme liv, som af ledelsen blev fremstillet for dem som et forbillede. Ved at fratage den indsatte næsten enhver medmenneskelig kontakt og fratage ham enhver beskæftigelse, skulle han helst indse fordelene ved at arbejde i fællesskab med andref5Ensomhe­ den og den tvungne uvirksomhed skulle vække ham til et nyt liv. Den første oplevelse som en fattig, der blev idømt tvangsarbejde, fik, be­ stod i en omfattende “rensning”, der indebar, at han blev renset for utøj, badet, redt og barberet og iført anstaltens tøj. Derefter skulle han møde for den vagthavende direktør og for forstanderen.56 Her blev han indskrevet i anstaltens protokol, hvor oplysninger som navn, alder, hidtidige næringsvej, forseelse og den udmålte straffetid blev nedfældet. Fangen blev afhørt om,