PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

150

B irgitte Vedel-Larsen

Arbejdsanstalten på Ladegaarden Med den nævnte opførelse af arbejdshuse i slutningen af 1700-tallet havde Københavns fattigvæsen forsøgt at løse det problem, byens mange fattige ud­ gjorde. Arbejdshusene havde dog ikke haft den ønskede effekt. Tilstrømnin­ gen af fattige var langt større end kapaciteten i de overbelagte arbejdsanstalter, og de endte i langt højere grad med at være plejeanstalter for gamle og handi­ cappede end egentlige arbejdsanstalter.35 Det var nødvendigt at gøre noget ved problemet. Fattigvæsenets løsning blev oprettelsen af en form for fabrik, hvor fattige arbejdsføre, især mænd, kunne arbejde. Fabrikken blev placeret i byens gamle ladegård, som havde stået tom siden 1816.361 1822 var bygningerne stærkt forfaldne: de manglede vinduer og døre, og mange steder var der ikke gulve og lofter. De omkringlig­ gende jorder var upløjede og udyrkede.37 Det betød dog ikke så meget, at bygningerne var faldefærdige og de tilhø­ rende jorder lå brak, for planen var jo at istandsætte bygningerne og opdyrke jorden ved hjælp af de fattiges arbejdskraft. Og fattige, dem var der nok af. Fra Ladegaarden åbnede i 1822 til udgangen af 1825 havde 555 fattige haft deres ophold på gården i kortere eller længere tid.38 Det var primært mænd, som blev indsat på Ladegaarden, men der var selvfølgelig også kvinder imel­ lem. Aldersmæssigt var de fleste indsatte midaldrende og derfor også arbejds­ dygtige, når de blev indskrevet.39 På anstalten blev de fattige sat i gang med at arbejde i forskellige værkste­ der. I begyndelsen satsede man især på uldmanufaktur, som man forventede at kunne afsætte til fattigvæsenets øvrige stiftelser, Det Kgl. Uldmanufaktur og Generaltoldkammeret. Udover manufakturen var der værksteder for far­ veri, linnedmanufaktur, rebslageri, lysestøberi, håndværk, og samtidig blev Ladegaardens jorder opdyrket. De forskellige håndværksopgaver var særligt tiltænkt fattigvæsenets øvrige stiftelser og kunne bestå i bygningsreparation eller forskellige håndværksprodukter.401 løbet af 1823-24 blev Ladegaardens 12 tønder land dyrket. I første omgang forsøgte man sig med hør, men det blev snart opgivet. I stedet dyrkedes kartofler, kål og urter. Det udendørs ar­ bejde blev anset for at være godt for de fattiges sundhedstilstand, idet “man­ gen Fattige har ved dette Arbeide, i Forbindelse med tarvelig Føde og et godt Leie, gienvundet tabt Helbred og tilsatte Kræfter”.41 Arbejdsanstalten på Ladegaarden løb hurtigt ind i den samme type pro­ blemer, som fattigvæsenets øvrige anstalter led under. Det var for en stor del ufaglært arbejdskraft, der skulle sættes i arbejde, forventningerne til deres arbejdspræstationer var for høje, og ofte var det mennesker med forskellige former for sociale problemer, der endte under fattigvæsenet. Under alle om­ stændigheder havde anstalten underskud fra starten. I et forsøg på at afhjælpe