PatrioterOgFattigfolk_1500-1850
124
K eld Mikkelsen
rektion for Københavns Fattigvæsen.312Umiddelbart under inspektøren stod kvartermesteren, der fungerede som stedets arbejdsleder og opsynsmand, og hvis funktion det i øvrigt var at omsætte inspektørens ordrer i handling.313Til at hjælpe kvartermesteren hermed var der ansat en række underopsynsmænd eller -koner,314 og længst nede i hierarakiet, blandt arbejderne på stedet, var et antal arbejdsformænd udvalgt blandt de fattige selv, hvis funktion det lige ledes var “at føre Opsynet med Arbeiderne”.315 I modsætning til den for den enkelte arbejder mere overskuelige arbejds- virksomhed hjemme og i de lokale arbejdshuse i byen repræsenterede La- degaarden således på flere måder den mere komplicerede produktionsvirk somhed, der efterhånden trængte frem i byen. I overensstemmelse hermed ændrede den produktion, der fandt sted i fattigvæsenets arbejdsindretninger, også karakter og retning. Mens fattigvæsenet før 1800 næsten udelukkende producerede til eget forbrug, ændredes dette forhold efter århundredskiftet, hvor fattigvæsenet i langt højere grad udførte arbejdsopgaver for andre - pri vate og offentlige personer og institutioner - hvilket i den betrængte økono miske situation mindskede kravene til likvid kapital og dermed risikoen for fattigvæsenet ved en udvidelse af dets fabrikationsvirksomhed.316 Særligt iøjnefaldende kom den ændrede produktionsvirksomhed til ud tryk på Ladegaarden, hvor der produceredes til ikke alene fattigvæsenets egne stiftelser, men også til en lang række private personer og statslige institutio ner. Eksempelvis udførtes der fra Ladegaarden bygnings- og inventararbejder for Gentofte Kirke, Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, Kop- pehospitalet i Søkvæsthuset, Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, Den Konge lige Staldetat foruden fattigvæsenets stiftelser og skoler.317 Uldmanufakturet på Ladegaarden leverede ligeledes arbejde til en lang række personer og insti tutioner. Som aftagere af forskellige slags uldarbejder var kammerråd [Johan Christian] Drewsen, købmand [Johan Christian] Lund, fabrikant [Gottlieb Gabriel] Schleisner, grevinde [Johanne Henriette Valentine] Danneskiold[- Samsøe], Landetaten, Søetaten, Generaltoldkammeret, Det Kongelige Tea ter, Det Kongelige Danske Klædeoplag, Frederiks Hospital, Den Kongelige Staldetat, Det Kongelige [Frederiksborgske] Stutteri, m.fl.318 Også den nor ske hær aftog arbejde, udført på Ladegaardsfabrikken - 19.000 alen klæde, hvilket “vedkommende i Norge fandt sig særdeles tilfredse med, [og] er et Bevis for, hvad der paa en saadan Fattiganstalt kan udrettes”.319 Men Ladegaardsfabrikken var dog langt fra at være nogen overskudsfor retning. Anstaltens årlige underbalance var ved den her omhandlede periodes udgang på omkring 12.000 rigsbankdaler.320 Derimod var Ladegaarden ble vet et “Centralpunkt for Fattigvæsenets Industrie”, idet alle ved fattigvæsenets indskrevne arbejdere var beskæftiget med arbejde ved eller fra Ladegaarden,
Made with FlippingBook