PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 123 udtryk for de ovenfor nævnte forhold: “for ei at underkaste sig Fattigvæsenets Regler”, “begjært at udslettes [af fattigvæsenets lister over understøttede per­ soner] for ikke at indlægges i en Stiftelse”, “begjært sig udslettet for ikke at an­ sættes til Arbeide eller lade Børnene søge Fattigvæsenets Skoler”, “fordi de ved Møde i Directionen nægtede at modtage Understøttelse, og erklærede ikke at være trængende dertil, uagtet de havde forlangt den”. Enkelte allerede ind­ skrevne fattige undveg og rubriceredes i fattigvæsenets lister over udskrevne personer med bemærkningen “Forsvunden eller deserteret”.304Og af de ind­ skrevne fattige “deserterede” et stadig større antal, hvilket for de fattige, der var anvist til arbejde under fattigvæsenet, medførte hensættelse i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.305 Skønt det registrerede antal herafvar beskedent i for­ hold til det samlede antal forsørgede, så var det tilsyneladende stigende.306 Selve arbejdet, dets organisering samt den retning produktionen antog, var ligeledes udtryk for den ændrede opfattelse af forsørgelsespolitikkens funktion og dermed af forholdet imellem fattigvæsenet og den fattige. I 1822 da Ladegaardsfabrikken blev taget i brug, var de eksisterende seks arbejdshuse i byen belagt med plejelemmer. Ladegaardsfabrikken var derimod tiltænkt de fuldt arbejdsduelige blandt de fattige og især de, der som husvilde hidtil havde været optaget i Frelsers Arbeidshus’ husvildeafdeling.307 For at fremme arbejdsproduktiviteten blandt de fattige på Ladegaarden, indførtes der fra slutningen af 1828 regulære akkordsystemer, således, som det anførtes, “at de i Fremtiden blive betalte i Forhold til hvad de ved Arbejde kunne forti­ ene”308. I overensstemmelse hermed inddeltes arbejdsindretningen i 1833 i tre afdelinger, der adskilte de “dueligste, sædeligste og ordentligste Fattige” i 1. afdeling fra arbejderne i 2. afdeling, der var den afdeling, enhver arbej­ der umiddelbart blev optaget i ved ankomsten til Ladegaarden, og hvor­ fra han eller hun så senere kunne få adgang til 1. afdeling eller omvendt, på grund af “Forseelser, eller uordentligt Forhold”, hensættes i 3. afdeling, Tvangs=Arbeidshuset.309 For den enkelte arbejder på Ladegaarden var det ikke uden betydning, om han eller hun anbragtes i 1., 2. eller 3. afdeling. Eksempelvis var betalingen for arbejdet bedre i 1. afdeling end i de øvrige. Sortering af 6 pund fin uld blev betalt med 2 skilling i 1. afdeling, men kun med 1 % skilling i 2. afdeling, plukning af 1 pund fin uld blev betalt med 2 Vi skilling i 1. afdeling, men kun med 2 skilling i 2. afdeling og så fremde­ les.310 Forplejningen var ligeledes mere varieret i 1. afdeling i forhold til de to øvrige afdelinger, og det var muligt for arbejderne i 1. afdeling imod kontant betaling at forsyne sig med smør til det daglige brød og brændevin.311 Arbejdet på stedet organiseredes som i en større fabrikationsvirksomhed. Den daglige leder var inspektøren, der stod under Den administrerende Di