PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvæsen 1770-1840 125 mens byens arbejdshuse nu fungerede som lemme-, pleje-, og skolehuse.321 I modsætning til tidligere var nu også flere hundrede i byen bosiddende fattige beskæftiget med arbejde fra Ladegaarden, og adskillige håndværkere, ligele­ des bosiddende i byen, arbejdede på Ladegaardsfabrikken, mens de efter endt arbejdsdag vendte hjem.322 Efter århundredskiftet havde således de vilkår, under hvilke den fattige modtog understøttelse fra det københavnske fattigvæsen, undergået radikale ændringer i forhold til årtierne umiddelbart op til århundredskiftet og omor­ ganiseringen af det københavnske fattigvæsen. Ladegaardsfabrikkens åbning i 1822 og de forsørgelsespolitiske ideer, denne arbejdsindretning var udtryk for, lå i naturlig forlængelse af den forsørgelsespolitiske forretningsgang, der i 1801 indledtes i byens 2. hoveddistrikt og som samtidig markerede et brud med de mindre forpligtende vilkår, hvorunder understøttelsen tildeltes før århundredskiftet. Den friere “Husflid” var nu afløst af den i høj grad tvangs­ prægede “Fabrikflid”, der tillige var udtryk for en mere intensiv udnyttelse af de ressourcer, den fattige var i besiddelse af i henseende til i højere grad at kunne dække omkostningerne ved forsørgelsen eller understøttelsen gennem fysisk arbejde. Tilbageblik Set i et tilbageblik var den afgørende dynamiske faktor i den ovenfor skitsere­ de udvikling den kraftige befolkningsvækst i sidste halvdel af 1700-tallet, der i sammenhæng med opløsningen af de gamle traditionsbundne arbejdsfor­ hold medførte en befolkningsmæssig tilvækst i landets købstæder, herunder København. Opbruddet fra landdistrikterne og den store og i tid langstrakte tilvandring til København skabte store forsørgelsesmæssige problemer for det københavnske fattigvæsen, der gennemgik en udvikling, hvorunder alle dele af dets virksomhed udvidedes og udvikledes som ingensinde før. Det gjaldt dels de fysiske rammer for fattigvæsenets virke, dels det økonomiske grund­ lag, der søgtes udvidet og funderet i mere stabile og sikre indtægter gennem indførelsen af en egentlig fattigskat, dels gennem den gradvise fremvækst af et stadig mere professionaliseret korps af embedsmænd samt endelig dels gen­ nem en mere og mere detaljeret regulering af fattigvæsenets virksomhed gen­ nem en lovgivning, der i omfang og sigte overgik alt, hvad der tidligere i denne henseende var set. Understøttelsen og forsørgelsen og ikke mindst betingelserne for modtagel­ sen heraf gennemgik væsentlige ændringer, der for den fattige gjorde det sta­ dig mindre attraktivt at anmode om og modtage denne. Ved modtagelse af hjælp eller understøttelse var der især efter århundredskiftet samtidig tale om en endnu dybere social deklassering af den del af den fattige københavnske