PVJacobsensBreve_1899

57 punkt i det Hele taget Bedømmerne gik ud. Men Ulykken er, at hverken Medarbejderne og Selskabet selv, eller dettes Medlemmer indbyrdes, eller engang alle de enkelte Medlemmer selv, hver for sig, ere saa- ledes sikre i deres Sager, at der kan tænkes paa en fast, eneste Aand udtrykt i alle deres Præstationer, Ulykke er større, jo mere de ville give mer end blotte korte, bedømmende Anmeldelser. Efter min Mening burde hele Foretagendet være gaaet ud fra 2— 3 enkelte Mænd af forskelligt Fag, der ved i lang Tid at have levet sammen havde tusket med deres særegne \ iden- skabers Ideer, og, som jeg ikke tvivler paa er muligt, havde set, at der i flere af disse ligge eller kunne ligge Hovedprinciper til Grund, der gentage sig, under andre Former, i de andre Videnskaber. Saaledes er den historiske Betragtningsmaade (i Modsætning af den ab­ strakte eller filosofiske) af Retsvidenskaben den samme, som i Theologien antager, at ikke ethvert Ord i Biblen er et grandgiveligt Aftryk af den guddommelige Aaben- baring, der aldrig kan forekomme for Menneskene ublandet, men at meget er modificeret ved Christen- dommens Fremtræden i Tiden, og jeg skulde fejle meget, om ikke Filosofi, Æsthetik, Historie og Filologi godt, eller maaske rettest, skulde admittere Behandlings- maader, der støttede sig paa lignende Principer i disse Videnskaber. Naar nu hine enkelte saaledes havde, hver for sig og tillige samlet, opstillet faste Principer om Videnskabernes rette Anskuelse, skulde de — hvad enten de nu vilde blot give korte Meddelelser eller længere Undersøgelser, men dog især i sidste Fald i Samling med de enkelte Medarbejdere, de kunde \ inde for deres Tro, consequent og om fornødent endog med Ensidighed fremsætte deres Bekendelse. Var den da ret,

ogdenne