PVJacobsensBreve_1899

Dødens; Gang til og fra Skolen eller Cancelliet, Puls­ slagene osv. — tillige noget tragisk eller gyselig. Alligevel har vor Herre nu engang bundet mig til den, da jeg ikke kan finde paa nogen anden Maade, og med faa, smaa Variationer vil den derfor igen vise sig ogsaa i dette Brev. Flyveposten er ophørt, kære Ven! om just ikke for bestandigt, saa dog for et Aar. Heiberg vil i denne Tid lade sin Aand ligge brak og samle Ideer. Naar Fredagen den iste Januar 18 30 kommer, har han lovet, skal Reitzels Karl i Tusmørket komme ind igen ad min Dør og sige: Her er Flyveposten! Men det hjælper mig rigtignok ikke i Aar . . . . Om den nu udkomne 2 den Del af Hauchs dramatiske Værker maa jeg tale noget mere serieux. Dette Bind indeholder 2 de Stykker: »Gregor 7 de« og »Don Juan«. Jeg har langtfra ikke fundet samme Behag i dem som i de to første af hans Dramaer. Det er en Grundfejl i begge de nye, at den Interesse, man skal have for Gregor og Don Juan, skal faaes ikke af deres Handlinger men af deres Tale. Gregor den 7 de glimrer saaledes mest ved sin Vel­ talenhed, men vi have saavel tildels i Virkeligheden som og i Poesien (f. Ex. hos Walter Scott) alt oftere set denne enthusiastiske eller fanatiske, gejstlige Vel­ talenhed i et stærkere, og tildels skønnere, Lys end før. Don Juan er ikke i nogensomhelst Maade en agtværdig Person; han er lav — nedrig, og endog fejg. Han taler ofte smukt, skønt ofte til uret Tid, og med Per­ soner, som man ikke begriber, at de have Taalmodighed til at høre ham. Indholdet af hans Taler er imidlertid væsentligt kun, at Livet er uden Kærne, Alt Bedrag etc.; men fra slige Principer er endnu et stort Spring til Don Juansk Ryggesløshed, især som det forekommer her.