PVJacobsensBreve_1899

47 eller spiller Du Komedie eller Kort? eller har Du Mæs­ linger? eller er Du doven? Echo svarer: doven! Det er en utilgivelig Svaghed hos mig, at jeg til­ giver Dig denne Svaghed. Jeg burde skænde, rive Dig ned, ikke levne Dig Ære for en Hvid, men jeg er for from og taler, uagtet Du tier. Et glædeligt Nytaar. Det er et saa taabeligt Ønske, at det vel kan staa i Spidsen for min Nytaars-Korre- spondance til Dig. Der ere faa eller ingen, som ere saa gale for Alvor at tro, at Skæbnens Bestemmelse, eller hvad det nu er, i mindste Maade kan rokkes ved det, og alligevel lyder denne Besværgelses-Formular be­ standigt ufortrødent. Det er maaske en Høfligheds­ formel, men Vedkommende ville dog have, at denne Aars-Godmorgen skal se ud som noget mer end den sædvanlige, som en virkelig Velviljes-Ytring. Den er det og i de fleste Gratulanters Mund, men mer mod de Paagældende selv end mod dem, den siges til. Jeg, for min Part, vil aabenhjærtig tilstaa, at jeg til Løn for min Gratulation venter, om just ikke en Rigsbankdaler, der vistnok vilde være ilde anbragt af Dig til mig, saa dog et Svar, som Du saa længe har ladet mig bie efter. Imidlertid vil jeg dog til Nytaar give Dig noget mere end det blotte glædelige Nytaar. Jeg vil herved forære Dig de skønneste Nyheder, som i den senere Tid her have været at finde, skønt de ere fattige nok. Den velvillige Læser vil herved gunstigst undskylde etc. Jeg har i mit sidste Brev, om Du ellers har bemærket det, spaset med den regelmæssige Gfnvenden i mine Breve af Litteratur-, Theater- og Miscellanea-Artiklen. Imidlertid forekommer denne Atterkomst mig selv ikke blot komisk, men, som enhver anden regelmæssig Vekslen — det være sig nu Aarstidernes, Livets og