PVJacobsensBreve_1899

207 men rim eligst er den dog komm et fra Adjutan- terne . . . . Af Hverdagshistoriens Forfatter er endeligen det længe om talte Bind Skuespil udkomne, med en sindrig Fortale af Heiberg. Denne erindrer ved sin Slutning paa en let Maade om m in til H ertz’s anonym e Nytaars- gave, i det m indste forekomm er det m ig saa, og for­ modenlig skal den ogsaa gøre dette efter de faa Ord, jeg hørte af H eiberg om hin første Fortale for noget siden, da jeg talte med ham paa Gaden. Han tæ nker maaske at styrke M eningen om Forskellen mellem ham og Forfatteren ved Erindringen om Forskellen mellem mig og Hertz. Men jeg i det m indste troer ham ikke, skønt det endog for en Mand, der som jeg har væ ret nødt til at lyve og spille Comoedie i en anden Ano­ nym itet, er næ sten ubegribeligt, at denne Ro og Indiffe­ rence hos ham , hans Kone og Moder, skulde totaliter være Forstillelse. En speciel Tvivlsgrund for m ig er den Om stæ ndighed, at jeg, der aldeles ikke stod i For­ bindelse med Heibergs, blev beæret med Foræ ring af et Exemplar af Novellerne og nu igen af Skuespillene. At mange af m ine Bekendtere, og deriblandt især Møhi og Hertz, stode i saa næ r Berørelse med Heiberg, kunde dog um uligt bevirke en saadan Interesse for m ig hos h am ; og om jeg endog ved en fornylig foretagen Gen­ nem læsning af m in Smule Fortale til H ertz’s Bog endnu fandt m ig tilfredsstillet ved den, saa kan dog hverken jeg eller nogen anden for Alvor falde paa, at Heiberg skulde ynde den i en saadan Grad, at han ved at for­ ære ikkun 4 Exemplarer bort af et af sine Væ rker skulde ville betænke den ham ganske ubekendte For­ fatter af hin Bagatel med det ene Exemplar. leg maatte derefter formode, at det virkeligen ikke var Heiberg,