PVJacobsensBreve_1899

hed skulde hejses op paa Nicolai K irketaarn og væ re saa stort, at det kunde naa til Kongens N ytorv sam t sees paa Am alienborg, og at dette skulde ske under en af Studenterne afsyngendes, af Ingem ann forfærdigendes Vise, som siden skulde gentages udenfor Kongens V induer. Men det gik derved, som med Kildes Indkaldelse til 2 den Exam en Anno 1 8 : der blev intet af. — Hvad Kongen iøvrigt angaar, da forstaar m an sig i senere T ider ik^e ganske paa ham . I en vis H enseende — og kanske i det Hele — antager man, at han bliver uvirk­ som , taber sin Driftighed, bliver afhæ ngig af Andre osv., medens han i andre Henseender synes, skønt næppe til Folks T ilfredshed, at være m ere selvhandlende end nogen­ sinde før. Medens han t. Ex. besæ tter den ene Justits- Embede efter det andet ganske uventet med Mænd, som ingen havde tæ nkt paa og tvæ rtim od Cancelliets Forestillinger, som det synes, uden at Andre have deres Fingre med i Spillet, ligge Sagerne i m eget længere T id hos ham end før, ligesom han ogsaa ellers saavel i legem lig H enseende (f. Ex. ved hyppig Søvn ved Mid­ dagstaflet) som i aandelig siges at vise større Svaghed. Efter hvad man har fortalt m ig, fik T scherning (Cap- tainen, der skriver saa meget, og det nu og da Sludder) for noget siden en egenhæ ndig O rdre om for Frem tiden at entholde sig fra at lade noget udgive i T rykken. Han, der rigtignok er ansat som Læ rer ved den m ilitaire Højskole, men der iøvrigt er m er end ultra-liberal, ind­ gav herpaa en Forestilling, hvori han anførte, at hint Forbud vel ikke kunde gæ lde alle Slags Materier, og derfor udbad sig en næ rm ere Forklaring over hvad han ikke m aatte behandle. Da han ikke erholdt Svar ♦her­ paa, søgte han om sin Afsked, m en erholdt derpaa en anden kongelig Skrivelse af det indhold, at »da Vi, af