PVJacobsensBreve_1899

Lighed Sted; thi ligesom da En af os nu og da frem ­ satte en enkelt B emæ rkning, hvorpaa den Anden ingen­ lunde tog til G enmæ le, m edens dog hin vidste, at den var faldet i god Bund, enten derved, at den Anden nu i Stilhed overtæ nkte samme Bemæ rkning, eller derved, at den havde givet den Andens herskende T ankegang en noget forandret Retning, saaledes kunne vi vel og begge nu væ re visse paa, at — uagtet det sjældent, det jeg troer, træffer sig, at den Ene nu skriftlig svarer i Ø sten, naar den Anden har spurgt i denne H imm elegn — dog dette Spørgsmaals Indhold ikke er gaaet aldeles fortabt. Im idlertid vilde det dog unæ gteligt væ re bedre, om M ellem rumm ene, hvad enten nu fuldkomm ent adæquat Svar komm er, eller ikke, dog vare noget m indre. Hvad jeg under en latterm ild Maske sagde i m it sidste Brev, gentager jeg her for Alvor, at Du bør søge at komm e fra det formaledidede Ribe. M enneskene her ere i A lm indelighed ligesaa gode som i Ribe og som overalt; men Du har her Flere, som holde af Dig, og som Du igen holder af. N aturen er taalelig eller endog smuk h e r ; og falder der endog m uligen endel flere Æ rgrelser her end i Ribe, saa ere her og endel flere Midler til at bortdrive disse . . . . Hvad m ig angaar, da staar det sig saa saa med mig. Jeg har Gigt i Hoved og Bryst, daarlig Mave, L igtorne etc. som sædvanligt. V idere infame Cancelli- sager. Mit Arbejde om Christian d. 3 djes og Frederik d. 2 dens T id giver m ig nogen Nydelse, m en er ofte dræbende kedsommeligt. Det er noget haardt, hvad ofte gaar paa, at m aatte læse 1 7 — 1 8 tæ tskrevne Folio- sider ig e n n em , der blot in d e h o ld e, som ved Mage­ skifter, »en Bondegaard i Steenlille, Jens N ielsen paaboer,