PVJacobsensBreve_1899

87 Da jeg havde skrevet det foranstaaende fortræffelige Brev og gennem læ ste det, blev jeg ganske bange for at jeg virkeligen skulde væ re en gamm el Svend fra det Aar 1 5 5 0 eller derom kring. Vist er det, at hvis jeg bar træ n gt forholdsvis ind i den Tids øvrige Sæder, Skikke, og Maade at leve paa, som i deres Maade at udtrykke sig paa, saa tør jeg haabe noget af m it store Værk, der iøvrigt nu, i Forbindelse med m ine Cancelli- sager, ikke levner m ig T id til at tale med Dig saa meget som jeg ønsker. Viis Dig nu taknem lig for dette og m it sidste lange, nyhedsfulde Brev, ved snart at tilskrive m ig igen. Men tæ nk for A lvor — og gør Anstalter til — at komm e bort fra den formaledeyde By Ribe, og, om Du end ikke vil til K jøbenhavn, saa søg dog at komm e os her noget næ rmere. Glædeligt Nytaar etc.! Jeg kan begribe, at Du endnu sidder halvt foi over­ bøjet, med rynket Pande, og Piben ude af Munden og søger, halvt ærgerlig og halvt leende, at finde ud af de forunderlige Bogstav-Sammensætninger, der udgøre mit sidste Brev til Dig af 4 . M- Ellers havde Du vist taget din Pen og svaret mig med lidt Skæmt. Jeg ei imidlertid vant til denne Tavshed. Ej heller ærgrer den mig, skønt Bedre var jo bedre. En af os har tidligere, skønt nok i en anden Henseende, berørt Ligheden mellem vor skriftlige Correspondence og den mundtlige, der fandt Sted, naar vi om Aftenen gik hjem fra For­ eningen. Imellem disse to Dele finder og en anden 7 . & 1 1 . Jan. 1830 .